Her er lånene, hvis du vil undgå kurstab
Selv små rentesving har konsekvenser for lånevalget.
Set fra en helikopter er der tale om små bevægelser. Men efter at realkreditinstitutterne er begyndt at udstede obligationer med halve kuponrenter, får selv små udsving store konsekvenser.
Mange boligejere har valgt at sikre sig mod rentestigninger ved at vælge fast forrentede lån. Dermed er de sikre på renten i op til 30 år. Men for det betaler de en høj pris. Eksempelvis koster det næsten 17.000 kr. mere om året i ydelse efter skat, hvis man vælger et fast forrentet lån med afdragsfrihed på 1 mio. kr. frem for billigste rentetilpasningslån.
Udover merprisen i form af højere ydelse får boligejerne typisk en højere restgæld, fordi obligationen stort set altid hjemtages til en kurs under 100. Så foruden højere ydelse får man altså også en højere restgæld.
Siden valget af Donald Trump til præsident i USA har der været mærkbare udsving - i hvert fald for de boligejere, der her og nu har brug for at låne.
Her er de obligationslån, man i øjeblikket skal vælge, hvis man vil undgå kurstab:
| Med afdrag | Rente | Kurs |
|---|---|---|
| 30 år | 2,0 | 97,0 |
| 20 år | 1,5 | 97,7 |
| 15 år | 1,0 | 98,0 |
| 10 år | 0,5 | 99,2 |
| Uden afdrag | Rente | Kurs |
|---|---|---|
| 30 år | 2,5 | 99,3 |
Kilde: RDs og Nordea Kredits prislister
Hvis man vil have lån med afdragsfrihed, kan det fortsat give mening at tage et 2 pct. lån. Her er kursen 95,5. Det betyder dog, at restgælden bliver ca. 40.000 kr. større allerede ved lånets optagelse. Fordelen er, at obligationen er mere rentefølsom, og at kursen derfor vil bevæge sig mere, hvis renten stiger igen.
Forventningen er, at den lange rente vil stige i løbet af året. Det skyldes, at den nye præsident Donald Trump har bebudet en ekspansiv økonomisk politik, der skal skabe vækst. Lykkes det, vil det være ensbetydende med højere inflation, og det er gift for de lange obligationer.
Der vil dog ikke blive tale om nogen rente-eksplosion. Forventningen er, at stigningen bliver så beskeden, at renten fortsat vil understøtte boligmarkedet.
»Fremgangen på boligmarkedet ventes at vare ved i 2017 som følge af en forventning om stadig lave renter og fremgang på både arbejdsmarkedet og i husholdningernes disponible indkomster. Vi venter, at huspriserne vil stige med i omegnen af 3-4 pct. i 2017 som gennemsnit sammenlignet med 2016,« lyder vurderingen fra cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hillligsøe Heinig.
