Privatøkonomi

Dyre boliglån for 82 mia. kr. forgylder obligationsejerne

Mange boligejere betaler fortsat mere, end de behøver.

Artiklens øverste billede
Det er lidt af en gåde, hvorfor en stor kreds af danske boligejere betaler mere for deres boliglån end nødvendigt. Foto: Michael Hansen

Det er stort set umuligt at få en rente ret meget over 0 pct. for almindelige danskere. Men investorer med obligationer for over 82 mia. kr. har ikke det problem. Nogle af dem får en årlig rente op mod 7 pct. Boligejerne betaler.

»Investorerne gnider sig i hænderne, mens de danske boligejere bliver hjemme og fodrer dem med unødige penge. Der findes stadig realkreditobligationer med en rente på 3,5 pct. eller derover for 82 mia. kr. En stor del kunne med fordel omlægges til en lavere rente,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Der er opsigelsesfrist ved udgangen af januar, men der er opsagt meget få lån - kun ca. 4,5 mia. kr.

»Det er et lille beløb, når man tager de lave renter og det stadig store omfang af realkreditlån med høje renter i betragtning. Det er lidt svært at forstå, at der ikke er flere, der vælger at omlægge, mener Lise Nytoft Bergmann.

Nordea Kredit anbefaler, at boligejere der har et fast forrentet lån med en rente på 3,5 pct. eller derover får regnet på en omlægning. Og det gælder både boligejere med og uden afdrag.

Og der er penge at spare. Her er konsekvenserne af at omlægge et boliglån på 1 mio. kr.

Med afdrag Ydelse efter skat Afdrag Restgæld
3,5 pct. 4.410 2.100 1.000.000
2,0 pct. 4.270 2.710 1.053.000
Forskel 140 610 53.000
Uden afdrag Ydelse efter skat Afdrag Restgæld
3,5 pct. 2.490 0 1.000.000
2,0 pct. 2.000 0 1.032.000
Forskel 490 - 32.000

Kilde: Nordea Kredit

Hvis man har et fast forrentet lån på 1 mio. kr. med afdrag og en restløbetid på 25 år, så lyder den månedlige ydelse efter skat på 4.410 kr. Vælger man at omlægge til et tilsvarende fast forrentet 2 pct. lån, falder ydelsen til 4.270, dvs. med 140 kr. om måneden. Samtidig afdrager man 610 kr. mere hver måned.

Ulempen er, at restgælden stiger på grund af gebyrer og kurstab til 1.053.000 kr., men i løbet af ca. seks år vil man være bedre tjent med det nye lån end det gamle uanset hvad der sker med renten. Er renten uændret, vil gevinsten indtræde i løbet af 2-3 år. Stiger renten, går det endnu hurtigere.

I realkreditinstitutterne har det længe været en gåde, at boligejerne ikke ønsker at omlægge, selv om de betaler en højere rente end nødvendigt. Det er der flere forklaringer på. En af dem er, at mange boligejere formentlig ikke ønsker, at realkreditinstitutterne skal tjene på omlægningen.

»I det tilfælde opfordrer vi til, at boligejerne får regnet på deres muligheder, inden de træffet et valg om at beholde deres lån. I rigtig mange tilfælde er det stadig attraktivt at konvertere, selv om institutterne tager sig betalt for at lave arbejdet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis lånet er for lille til at konvertere, giver det ingen mening at lægge om. Det samme gør sig gældende, hvis man har planer om at flytte indenfor en kortere tidshorisont.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.