Privatøkonomi

Nu kan du leje dig ind i juicekongens ekstravagante luksuslejlighed

Det er nu muligt at leje sig ind Danmarks dyrest udbudte lejlighed nogensinde. Huslejen er 100.000 kr. om måneden.

Artiklens øverste billede
Joe & The Juice-stifteren Kaspar Basse forsøger nu at leje sin luksuslejlighed i København ud. Foto: Iland Brender/DIAKRIT

Nu er det muligt at leje sig ind i den dyreste lejlighed, der nogensinde har været udbudt i Danmark.

Mandag har Joe & The Juice-stifteren Kaspar Basse nemlig indrykket en annonce på Boligportal til sin 474 kvadratmeter store lejlighed på Store Strandstræde i hjertet af København.

Lejligheden blev i september sat til salg for 50 mio. kr., og i den forbindelse sagde ejendomsmægleren bag udbuddet, Philip Siesbye fra ejendomsmæglerfirmaet Siesbye Kapsch, til Boliga, at lejligheden var noget for sig selv.

»Det er første gang i min tid med 25 år i branchen, at vi ser en lejlighed i denne kaliber og international klasse, hvor der også er mulighed for at overtage inventar, indretning, ja helt ned til køkkenservice, så man får den fulde pakke,« sagde han og vurderede i samme ombæring, at der kun ville være 10 til 12 potentielle købere til lejligheden i Danmark.

Efter at have været til salg i 121 dage, er det endnu ikke lykkedes Kaspar Basse at komme af med lejligheden. Nu forsøger Joe & The Juice-stifteren så i stedet at leje lejligheden ud.

Hvis man lejer lejligheden i Store Strandstræde, må man selv vælge, om den skal være møbleret. Foto: Iland Brender/DIAKRIT

Alt man skal gøre som lejer er blot at hive 100.000 kr. op ad lommen hver måned, ligesom man på forhånd skal betale første måneds husleje og et depositum svarende til tre måneders leje. I alt skal man derfor op med 400.000 kr., allerede før man flytter ind i lejligheden.

Huslejen på de 100.000 kr. er tilmed den dyreste pris, en lejlighed nogensinde har været annonceret med på Boligportal, og i øjeblikket er det den dyreste lejebolig på markedet i Danmark.

Kaspar Basse slog de to største lejligheder sammen i ejendommen i Store Strandstræde, og det skabte den gigantiske luksuslejlighed på 474 kvadratmeter. Foto: Joachim Ladefoged

For de 100.000 kr. om måneden får man så til gengæld en lejlighed med seks værelser, og i udbudsmaterialet bliver lejligheden beskrevet som »Københavns nok mest præsentable, originale og gennemførte lejlighed«.

Fra lejlighedens første sal er der adgang til tagterrassen, hvor man har udsigt til Det Kongelige Teater, Skuespilhuset og Skt. Annæ Plads. Derudover er Nyhavn, Kgs. Nytorv og Amalienborg inden for gåafstand.

Ejendommens elevator går direkte fra gården og op i lejligheden, og bliver man tissetrængende, skal den del nok kunne klares i ét af lejlighedens fire badeværelser.

Lejligheden byder på specialfremstillede skabe, tekstiler fra de bedste producenter i Venedig, møbler fremstillet af engelske snedkere og et væld af franske og angelsaksiske antikviteter. Foto: Iland Brender/DIAKRIT

Møblerne i lejligheden er fremstillet af engelske snedkere, og tekstilerne er lavet af de »bedste« producenter fra Venedig. Derudover er der et væld af franske og angelsaksiske antikviteter. Selv trappetrinene og skabene er specialfremstillede.

Boligen behøves ikke nødvendigvis at blive lejet med den nuværende indretning. Den kan lejes delvist møbleret eller umøbleret efter aftale, står i annoncen på Boligportalen.

Kaspar Basse har skabt sin formue på Joe & The Juice, der år år for har givet større og større overskud. I slutningen af 2016 blev en større ejerandel af Joe & The Juice solgt til den amerikanske kapitalfond General Atlantic.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.