Boligejere låner til investering - og opsparing!
Mange danske boligejere optager tillægslån. Lånene bruges til mange forskellige formål.
Der bliver langet færre boliglån over disken, når der ikke er store konverteringsbølger. Kun 15.076 blev det til i februar - et fald på 4.000 i forhold til januar. Men en større del af dem er tillægslån.
Hvad bruger danskerne så tillægslånene til, har Realkreditrådet og Epinion spurgt? Primært til forbedring af boligen og forbrug, men også til investering og opsparing, lyder det.
Vi låner med andre ord for at kunne spare op. Det er det, man kalder gearing - altså lån til investering, og det kan være en risikabel affære. Næsten 15 pct. af tillægslånene går til det formål. 9 pct. til investering og 5,6 pct. til opsparing.
Der er ikke præcise tal for, hvad pengene bruges til. Men i de senere år har det været en udbredt trend at belåne dele af friværdien i sin bolig og så kanalisere pengene over i pensionsopsparing. Dermed har man kunnet udnyttet de skattefordele, der ligger i at investere via sin pension.
Den form for trafik var langt mere udbredt før finanskrisen, hvor mange optog afdragsfrie lån og puttede provenuet i værdipapirer enten som frie midler og ofte som pensionsopsparinger. Det blev dyrt, da både bolig- og aktiepriser faldt markant.
Det er ikke så overraskende, at antallet af lånetilbud er faldet i forhold til januar. Der er ingen opsigelsesfrist i februar.
Der har dog været mere aktivitet end i februar sidste år målt på tilbudsaktiviteten. Februar kan dog ikke måle sig med samme måned i 2015, der var præget af stor konverteringsaktivitet. Det faldt sammen med, at kursen på de 30-årige 2 pct. lån nåede rekordkurser.
I Realkreditrådet glæder man sig over, at boligejerne foruden at forbedre boligen også vælger at få fjernet anden og dyrere gæld. Det vælger ca. 13 pct.
»Familier kan i det lange løb spare mange penge ved at erstatte dyr gæld med billig gæld. Hvis man overvejer at komme af med dyrere gæld på den måde, bør man altid kontakte sit realkreditinstitut og få rådgivning,« konstaterer Ane Arnth Jensen fra Realkreditrådet og FinansDanmark.
Opbremsningen i lånetilbuddene fra realkreditten skal ses i lyset af den markante omlægningsaktivitet de senere år, som altså endnu ikke er smittet af på 2017, mener seniorøkonom i Nykredit, Jeppe Borre.
I år er der i gennemsnit givet knap 17.500 lånetilbud i årets første to måneder. Til sammenligning blev der i gennemsnit givet mere end 21.500 lånetilbud om måneden i 2016.
I 2015, hvor konverteringsbølgerne gik rigtig højt, var antallet helt oppe og runde 30.000 om måneden.
