Privatøkonomi

Pas på prisportalerne: Derfor bliver du snydt

Aftaler mellem prisportaler og forhandlere kan koste forbrugeren dyrt.

Hvis du bruger en prisportal til at købe de næste flybilletter, kan du risikerer at betale ekstra. Foto: Colourbox

Når flybilletterne til den næste sommerferierejse skal bestilles, eller telefonen skal skiftes ud, er der mange, som klikker sig ind på prisportaler for at få det bedste tilbud.

Men her kan man hurtigt blive snydt, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Prisportalerne kan have aftaler med forhandlerne om, hvor ofte de optræder på søgemaskinen eller have købt sig til en bedre placering på prisportalen. Det kan være svært for forbrugerne at gennemskue, fortæller Vagn Jelsøe, vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk.

»Hvis man som forbruger kan se, at det første på prisportalen ikke er det billigste, og det ikke er fordi, det står i alfabetisk rækkefølge, må der være en anden årsag. Det er typisk, fordi indholdet i så fald er blevet betalt. Det kan være svært at gennemskue, og som forbruger er man jo på herrens mark, hvis man ikke kan stole på samtlige søgemaskiner,« siger Vagn Jelsøe.

Mange prisportaler er finansieret af en klikafgift, der betyder, at portalen modtager penge af forhandleren for at sende kunden videre til forhandlerens hjemmeside.

Hvis det ikke er tilfældet, kan afgiften også komme til at lande hos forbrugeren. Nogle udbydere tager nemlig et gebyr for at være mellemmand.

»Gebyrer og afgifter kan være lagt oveni prisen. Jo flere aktører, der er mellem dig og flyveturen, desto flere skal tjene på dit køb,« skriver Forbrugerrådet Tænk.

For at undgå at betale ekstra gebyrer kan det være en fordel at gå direkte til udbyderens egen hjemmeside, f.eks. det flyselskab som prisportalen foreslår. En anden måde at undgå at blive snydt på, er hvis man ser på, om prisportalen er uafhængig, forslår Vagn Jelsøe.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også