Privatøkonomi

De største investeringsforeninger har svært ved slå indeks

Set over 17 år har Nordea Invest og Danske Invests globale fonde klaret sig et nøk dårligere i forhold til indeks end konkurrenterne, når lukkede fonde tælles med.

Miranovas direktør Rune Wagenitz Sørensen undrer sig over, at de to store investeringsforeningers globale fonde over 17 år har sværere ved at slå indeks end de mindre konkurrenter, når man tæller de lukkede fonde med. Foto: Stine Bidstrup

De mange mislykkede investeringsfonde, som lukkes efter få år, tynger gevaldigt i investeringsfondenes afkast, hvis de regnes med. Ifølge Miranova har de globale danske fonde klaret sig 1,4 pct. dårligere om året end indeks set over 17 år. Mens de to største udbydere - Danske Invest og Nordea Invest - har en underperformance på 1,6 pct. om året for perioden.

»Normalt bør de største fonde vel have stordriftsfordele, så de vil klare sig bedre end gennemsnittet. Det er påfaldende, at de to største foreninger, hvis banker i stor stil sælger deres egne fonde til hr. og fru Jensen, i virkeligheden klarer sig dårligere end gennemsnittet, når vi tæller de lukkede fonde med,« siger direktør Rune Wagenitz Sørensen...

BRANCHENYT
Læs også