Flere bor i sommerhuset hele året
Det er blevet mere populært at bruge sommerhuset som helårsbolig.
Det bliver mere og mere populært at bruge sommerhuset som helårsbolig, og den tendens vil fortsætte de kommende år, vurderer man i ejendomsmæglerkæden Nybolig.
»Der er klar tendens til, at flere vælger at droppe enten lejligheden eller parcelhuset og i stedet flytter ind i deres sommerhus og bor der hele året,« siger relationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard.

