Sådan rammes du af lånestramningerne
Nye regler for belåning af ejerboliger. Sådan bliver du ramt.
De nye stramninger af boligmarkedet er netop blevet offentliggjort.
Som Finans tidligere kunne fortælle, bliver stramningerne ikke nær så barske som i det oprindelige styresignal. Det betød, at mange boligejere og købere i København, Aarhus og kommunerne omkring Hovedstaden ikke ville kunne få flekslån og/eller afdragsfrie lån, hvis deres gæld var fire gange så stor som husstandsindkomsten. Tallet skulle nedbringes til 15 pct.
De krav er der nu blødt op på, og reglerne kommer til at se sådan ud:
Hvis en husstand optager høj gæld på mere end fire gange husstandsindkomst, og kommer over 60 pct. i belåningsgrad, vil der være begrænsninger på, hvilke realkredit- eller realkreditlignende boliglån, man kan få.
I disse tilfælde vil der ikke kunne ydes:
- Lån med variabel rente med kortere rentebinding end 5 år med eller uden afdrag (dvs. f.eks. F1-lån med eller uden afdrag),
- Lån med variabel rente med rentebinding på 5 år eller mere (f.eks. F5) og med afdragsfrihed.
Alle andre typer lån vil ikke være omfattet af lånebegrænsningerne. Det betyder f.eks., at der ingen begrænsninger er på lån med en belåningsgrad på 60 pct. eller derunder. Det vil typisk være gældende for de såkaldte nedsparingslån.
De nye retningslinjer omhandler alene, hvilke lånetyper låntagere med høj gæld kan få. Der ændres ikke på mulighederne for at få boliglån, og der ændres ikke på, hvordan kreditværdigheden bliver vurderet, ligesom rene låneomlægninger (konverteringer) fortsat kan ske.
Der sker ingen forskelsbehandling efter kommunegrænser. Der vil være fleksibilitet for de dele af landet, hvor kvadratmeterpriserne for ejerboliger er lave, hvilket i altovervejende grad gør sig gældende i landdistrikterne.
De nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld gennemføres ved en ændring af bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.
Stramningerne indfases i tre trin:
- Ved annonceringen af retningslinjerne får institutterne tid til at begynde indretningen af deres systemer osv. og indfase de nye retningslinjer. Inden årets udgang vil Finanstilsynet måle omfanget af den risikobetonede långivning for 4. kvartal 2017.
- 1. januar 2018 træder retningslinjerne i kraft.
- 1. juli 2018 afrapporterer institutterne første gang til Finanstilsynet om udviklingen i den risikobetonede långivning. Herefter skal der ske en kvartalsvis indrapportering.
Baggrunden for opstramningerne er, at priserne er steget voldsomt i og omkring de store byer. Samtidig finansieres boligkøbene i stigende grad med risikobetonede lånetyper, som for eksempel flekslån med afdragsfrihed og kort rentebinding. Det betyder, at især boligejere med høj gæld er sårbare over for fremtidige rentestigninger.
Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sikrer stramningen et balanceret boligmarked.
»Med de nye retningslinjer ønsker vi at skabe et mere robust og balanceret boligmarked. Det gør vi ved at begrænse udbredelsen af de mest risikobetonede lån for husstande med høj gæld. Samtidig sikrer vi, at man fortsat kan optage lån til køb af bolig, selv om man har høj gæld. Det skal bare ske med større forsigtighed i forhold til valg af lånetype,« siger Brian Mikkelsen.
