Rettelser
0

Eksperter: Strafskærpelser virker ikke

Politikerne fokuserer alt for entydigt på straf, mener en række juraprofessorer og eksperter. Justitsministeren mener, at der skal strammes endnu mere.

Mindst 67 strafskærpelser er der blevet vedtaget af skiftende folketing siden 2002, viser en optælling, som Jyllands-Posten har foretaget. På billedet Nyborg Fængsel. Arkivfoto: Mads Nissen

Det er forfejlet, når politikere igen og igen argumenterer for højere straffe, selv om de ikke har en gavnlig effekt. Det mener en række juraprofessorer og eksperter, som kritiserer politikerne – og regeringen – for alt for entydigt at fokusere på straf, når der opstår et problem.

»Straf fylder enormt meget i debatten i dag. Der er næsten ikke andet. Det er et problem, når nu en stor del af forskningen viser, at det ikke har en gavnlig effekt,« siger Linda Kjær Minke, forskningsleder og lektor i jura ved Syddansk Universitet. Hun får opbakning fra bl.a. Sysette Vinding Kruse, tidligere formand for strafferetsudvalget i Advokatsamfundet, og juraprofessor ved Københavns Universitet Flemming Balvig.

»Det, man skal følge, er befolkningens retsfornuft – ikke dens retsfølelse,« siger han.

Mindst 67 strafskærpelser er der blevet vedtaget af skiftende folketing siden 2002, viser en optælling, som Jyllands-Posten har foretaget – dels på baggrund af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg i 2010 og en manuel gennemgang af de seneste år lovvedtagelser. Og det er sket, mens forskningen nærmest entydigt viser, at strengere straffe ikke har en synlig effekt på kriminelles tilbagefald.

I bedste fald en nul-effekt

»Der er i bedste fald en nul-effekt og i værste fald en kriminogen effekt,« siger Anne-Julie Boesen Pedersen, fungerende forskningschef ved Justitsministeriets Forskningskontor, som sidste år offentliggjorde en rapport om emnet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ved flere lejligheder været fortaler for strengere straffe og udtalt, at »der skal straffes hårdt«. Han mener, at der skal strammes endnu mere, og den holdning bakker retsordføreren for Dansk Folkeparti, Peter Kofod, op om. Han medgiver, at der er mange forskellige hensyn, men at det vigtigste er offerets:

»I alt for mange år har vi talt om, hvad man kan gøre bedre for den kriminelle. Men vi har en forpligtelse til også at tage offerets parti og sikre retfærdighed,« siger han.

Hos Socialdemokratiet mener retsordfører Trine Bramsen, at straf »er et af tre meget vigtige ben«, når man taler om kriminalitet.

»Og de andre er forebyggelse og resocialisering,« siger hun.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, mener, at debatten om strafskærpelser er gået for vidt:

»Vi skulle hellere straffe på den mest intelligente og kloge måde, som mindsker kriminaliteten i samfundet mest muligt,« siger han, mens Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre mener, at straf ikke må være »det eneste pejlemærke«.

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener ikke, at man kan sige, at politikerne for entydigt fokuserer på højere straffe. Han understreger, at skærpelserne kan være nødvendige.

»Man er nødt til at tage temperaturen løbende,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også