Hundredvis af danske virksomheder har over de senere år taget ansvar for den truende klimakrise og sat frivillige mål for at reducere deres egen udledning af CO2. Men hvad gør de nu, hvor det viser sig, at målsætningerne er blevet svære at leve op til?
Grønne projekter vælter på stribe, nye klimateknologier har det svært, mange investorer mister appetitten, og Donald Trump forsøger at stoppe omstillingen. Det er en udvikling, som topcheferne i de klimabevidste virksomhederne er nødt til at forholde sig til.
I en ny artikelserie sætter vi derfor fokus på, hvordan virksomhederne håndterer den grønne krise. Holder de fast, eller tilpasser de sig en ny virkelighed og trækker klimaløfterne tilbage?


