Serier

Danske virksomheders investering i kunstig intelligens eksploderer

Danske virksomheder investerer massivt i kunstig intelligens og er fint med internationalt, vurderer AI-ekspert. Alle virksomheder er nødt til at kaste sig over det.

AI – verden på speed
Virksomhederne i Danmark og Europa investerer kraftigt i kunstig intelligens, AI, i disse år. Grafik: Oliver Burston

Danske virksomheder øger deres investeringer i kunstig intelligens massivt i disse år. Det betyder bl.a., at Danmark er godt med internationalt.

Det vurderer en af verdens førende eksperter på området, danske Danny Lange.

»Jeg rejser rundt i hele verden, og mit indtryk er, at Danmark er fint med. Det går vildt stærkt med at indføre kunstig intelligens også her,« siger Danny Lange.

AI – hvad for en fætter

Kunstig intelligens, artificial intelligence, AI – definitionerne er meget løse.

  • Ifølge Alan Turing, der beskæftigede sig dybt med kunstig intelligens, skal den bestå testen: Når man kommunikerer med en maskine, er det kunstig intelligens, hvis du ikke kan skelne, om du kommunikerer med en maskine eller et menneske. Computeren skal altså udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens.
  • Det store gennembrud de seneste år er kommet ved at computeren selv tilegner sig sin viden ved at forsøge sig frem. På den måde har den f.eks. lært fremmedsprog og at spille skak på højt niveau.

Under kunstig intelligens er forskellige termer, der smelter sammen eller ligger i forlængelse af hinanden. Her er et bud på definitioner:

  • Machine learning: Computeren bliver præsenteret for enorme mængder data, som så med store mængder regnekraft bliver brugt som træning. På den måde kan den kunstige intelligens selv finde mønstre, som ingen mennesker har opdaget, og skabe ny viden, for eksempel inden for sundhedsområdet.
  • Deep learning: Er en fortsættelse af machine learning. Man forsøger at bruge resultaterne af machine learing til at komme nærmere den menneskelige hjerne til f.eks. billedgenkendelse og talegenkendelse.
  • Kognitive services: Billedgenkendelse, talegenkendelse, skriftgenkendelse er forsøg på at lære computeren de menneskelige kognitive sanser.
  • Neurale netværk: Den menneskelige hjernes neurale netværk er en ekstremt kompliceret udveksling af viden og erfaring og sanser på kryds og tværs. Mange forsøger nu at skabe tilsvarende neurale netværk i computernes kunstige intelligens ved at sammenkoble computernes machine learning. Den kan måske regne sig frem til, at når et ansigt rynker på en bestemt måde og vender mundvigene nedad, er personen enten ked af det eller vred, men endnu er det ikke lykkedes at få computere til rigtigt at sætte sig i menneskers sted og regne ud, hvad vi tænker. De er ikke socialt intelligente.

Han har før arbejdet med artificial intelligence, AI, hos de største inden for feltet som Amazon, Facebook og Google, og de er nu kunder i det firma, han arbejder for, Unity.

Der findes ingen præcise tal for danske investeringer i AI, men Anders Elbak fra analysevirksomheden IDC vurderer, at de er steget med i omegnen af 50 pct. fra 2016 til 2017.

»Ud fra tallene for Europa vil et kvalificeret gæt være, at danske virksomheder i 2017 har investeret omkring 400 mio. kr. i AI, og at det lå på omkring 250-300 mio. kr. i 2016,« siger analysechef Anders Elbak.

En af de danske virksomheder, der er i fuld gang, er milliardkoncernen Chr. Hansen, som bruger kunstig intelligens til at udvikle nye ingredienser til fødevarer eller landbrugsprodukter.

»I dag kan vores data levere forslag til, hvilke eksperimenter vi bør kigge på og ikke bør kigge på,« siger Thomas Schäfer, forskningsdirektør i Chr. Hansen.

Han håber, at det vil kaste ideer af sig, som kun den kunstige intelligens får øje på, fordi den effektivt kan håndtere de enorme mængder data, som Chr. Hansen efterhånden har samlet sammen.

»Man kunne forestille sig, at der om nogle år kommer en forsker med en ide til et projekt. Så kan AI fortælle, at det lavede Esben faktisk for 10 år siden, så kig lige på det. Og måske skulle I prøve at bruge den samme mikroorganisme i det andet produkt, I har derovre, for det giver mening – ud fra data. Men udfordringen lige nu er at samle alle data og de rette data og ordne dem rigtigt,« siger han.

Begrebet kunstig intelligens defineres cirka på lige så mange måder, som der er bud på betydningen af "disruption". Derfor er det svært at gøre op, hvor langt danske virksomheder er kommet. For nogle virksomheder er AI at dybdeanalysere data – for andre skal der meget mere til.

»AI er i sin spæde start, men der bliver investeret massivt i det – både i it-industrien og i virksomheder i alle de forskellige brancher,« siger Esben Toft, leder er teknologi- og transformationsafdelingen i rådgivningskoncernen PwC.

Det samme indtryk har Microsoft, hvor Peter Kyvsgaard bl.a. er AI-specialist. Og det er nødvendigt, mener han.

»Alle virksomheder kommer til at bruge AI. Det er forudsætningen for, at en virksomhed kan forandre sig og klare sig i fremtiden. Vinderne bliver dem, der forstår at bruge deres data,« siger Peter Kyvsgaard.


BRANCHENYT
Læs også