Tech

Danske iværksættere redder liv med kunstig intelligens – og gør klar til at erobre USA

Ved at bruge kunstig intelligens til at genkende symptomer på hjertestop har firmaet Corti hjulpet Region Hovedstaden med at redde liv. Næste skridt bliver at rulle systemet ud hos 911-centraler i USA.

Artiklens øverste billede
Corti gik fra at interessere sig for lyd og analyse til at ramme det helt rigtige projekt, hvor firmaets software kan spotte hjertestop-tilfælde ud fra opkaldet til 112. Fra venstre mod højre fire af firmaets nøglepersoner: Anders Friis, Andreas Cleve, Michael Reibel Boesen, Alexander Wahl-Rasmussen. Foto: Sofia Busk

Det skal gå stærkt, når en person bliver ramt af hjertestop, for risikoen for hjerneskade eller død stiger minut for minut. Og dem, der ringer til alarmcentralen, opdager ofte ikke, hvor galt det står til.

Men ved at bruge kunstig intelligens, der analyserer lyde og ord i opkaldet, mens det sker, kan start-up’en Corti hjælpe personalet i den anden ende med at give de rigtige instrukser – for eksempel at sætte gang i hjertemassage med det samme.

Efter gode resultater i et fælles forskningsprojekt hos Region Hovedstaden har Corti nu fået et solidt salgsargument til at udbrede konceptet og gøre det til en god forretning. Og ikke mindst omtale i prestigefyldte magasiner som New Scientist.

»Vi er kommet rigtig langt med vores use-case med 112-telefonen i Region Hovedstaden. I år får vi også publiceret vores resultater i medicinske publikationer, der er peer reviewed (videnskabeligt validerede, red.),« siger Andreas Cleve, medstifter af og direktør for Corti.

Efter at have afsøgt flere forskellige muligheder ved at analysere tale og lyde med kunstig intelligens, valgte Corti at koncentrere sig om at levere et system, der kan hjælpe personalet med at træffe den rigtige beslutning - i første omgang med fokus på hjertestop.

»Det har vist sig, at de kunne levere her. Og det er ikke det nemmeste område at udvikle løsninger til, fordi der er høje krav til sikkerhed, stabilitet og mange andre ting, der kan være tunge for en start-up,« siger Christian Jepsen, general partner hos Sunstone Capital, der er en af de tidlige investorer i Corti.

I første omgang troede jeg ikke på resultaterne, for de var for gode til at være sande.

Freddy Lippert, Region Hovedstaden

Selvom resultaterne fra samarbejdet med Region Hovedstaden ikke er klar til den endelige afrapportering, er der ingen tvivl om, at de er gode, lyder det fra Freddy Lippert, direktør for Akutberedskabet i regionen.

»I første omgang troede jeg ikke på resultaterne, for de var for gode til at være sande. Så jeg fik sat en ny og større test i gang, over et helt år, og det ser foreløbig lovende ud,« siger han.

Hvor regionens ansatte ved telefonen normalt kunne genkende et hjertestop i tre ud af fire tilfælde, har Cortis software indtil videre ramt i nærheden af 90 pct. Og Region Hovedstaden lå i forvejen meget højt sammenlignet med gennemsnittet i andre lande, fortæller han.

Selvom det er op ad bakke at hente kunder i den sektor, er gevinsten tilsvarende stor på langt sigt, lyder vurderingen fra Sunstone Capital.

»Vi tror på, at det kan blive et rigtig stærkt firma. Der er længere sales cycles på det her område, men så er det omvendt også mere sticky, når man først er inde. Der er ret mange af de her emergency call-centre rundt i verden, og vi leverer potentielt en ret høj værdi for dem og for samfundet,« siger Christian Jepsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.