Tech
0

WhatsApp advarer 1,5 milliarder brugere efter sikkerhedsbrist

Den store kommunikationstjeneste WhatsApp, der er ejet af Facebook, har opfordret sine cirka 1,5 milliarder brugere til at opdatere deres app, efter at selskabet har opdaget en stor sikkerhedsbrist.

Whatsapp opfordrer folk til at opdatere til den seneste version af chat-appen. Foto: Agencia Estado via AP Images

I begyndelsen af maj opdagede WhatsApp, at hackere kunne installere et spionprogram - såkaldt spyware - på både iPhones og Android-telefoner ved at ringe op til brugere gennem appen.

Det skriver Financial Times.

Spionprogrammet, der ifølge Financial Times er udviklet af israelske NSO, kunne blive overført til telefonerne, selv hvis opkaldet ikke blev besvaret.

NSO's mest velkendte produkt har navnet Pegasus.

Det er et program, der kan tænde for en telefons kamera og telefon og gennemgå mails og information om en brugers lokation.

WhatsApp har mandag udsendt en opdatering, der retter fejlen.

- WhatsApp opfordrer folk til at opdatere til den seneste version af vores app og sørge for, at deres telefon er opdateret, siger WhatsApp i en udtalelse ifølge det amerikanske tech-medie The Verge.

BRANCHENYT
Læs også