Tech
BREAKING

Tech-direktører og ingeniører vil bosætte sig på månen

Open Lunar begyndte som en løs tanke for flere år siden.

Kan det lykkes for en gruppe tech-direktører og ingeniører fra Silicon Valley at bosætte sig på månen? Foto: NASA.

Månen virker til at være et populært mål for tiden.

Mens stormagter som USA, Kina og Indien arbejder på at sende folk til Månen, melder en lidt uventet gruppe sig nu i rækken af personer, der har kurs mod rummet.

Organisationen Open Lunar Foundation, som primært består af tech-direktører og ingeniører, vil nemlig til Månen - med ambitionen om på sigt at lave et permanent bosted.

Det skriver Bloomberg.

Flere af menneskerne har tidligere forbindelser til NASA - og de vil gøre op med, at det er de enkelte lande, der forsøger at sætte sig på månen.

I stedet vil Open Lunar skabe teknologi til at udforske og leve på månen i fællesskab.

»Vores højeste ambition er at skabe et fredelig og samarbejdende bosted på månen,« siger Chelsea Robinson, der er direktør i Open Lunar, til mediet. Hun fortsætter:

»På dette tidspunkt, hvor der er mange kommercielle og nationale spillere, der forsøger at fremme deres indsats på månen, er vi spændte på at demonstrere en mere fælles borgerlig tilgang.«

Open Lunar begyndte som en løs tanke for flere år siden.

En gruppe venner fra Silicon Valley arbejdede med idéen, og de blev klar over, at det måske ville være muligt at lave en lille bosættelse på månen for mellem to og tre milliarder dollars.

Selvom det lyder af mange penge, er det ifølge organisationen muligt at finde pengene i en tid, hvor der er mange velhavende rumentusiaster i verden.

Det fik gruppen til for alvor at forfølge idéen.

»Ud fra disse møder blev der skabt et billede af, at det kunne lave sig gøre at lave en økonomisk bæredygtig tilværelse på månen for få milliarder,« siger Steve Jurvetson, der er venture capitalist, og som har støttet projektet økonomisk.

Af andre medlemmer af gruppen er der bl.a. også Jessy Kate Schingler, der er softwareingeniør, astronauten Chris Hadfield, der før har brugt tid på den internationale rumstation og Simon 'Pete' Worden, der er tidligere direktør i NASA's Ames Research Center.

Planen er først at sende mindre missioner til månen for at opsætte forskellige måleværktøjer og robotsystemer på overfladen af månen.

Lige nu har gruppen indsamlet ca. 5 millioner dollars, men målet er at indsamlet mange flere penge, så man på sigt kan lave en permanent lejr, hvor man kan bo og udforske Månen.

Du kan læse mere om planerne her.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også