Privatøkonomi

Originale videoklip fra månelandingen solgt for 12 millioner kroner  

Det ca. 8.000 gange deres oprindelige pris.

Klippene har en spilletid på 2 timer og 24 minutter - og er altså de eneste originale klip fra NASA, der viser månelandingen. Foto: Sotheby’s.

Hvor meget er videoklip fra NASA, der viser månelandingen i 1969, værd?

En hel del, viser det sig.

Med en spilletid på 2 timer og 24 minutter er tre originale, førstegenerationsbånd fra NASA, der viser månelandingen, netop blevet solgt for 1,82 mio. dollars, som svarer til ca. 12 mio. kr.

Det oplyser auktionshuset Sotheby’s, der stod for salget, i en pressemeddelelse.

Som et led i 50-året for månelandingen i år afholdte auktionshuset i juli en auktion, hvor forskellige artefakter fra månelandingen blev solgt - og heri indgik altså de originale videoklip.

Klippene blev oprindeligt købt i 1976 af en NASA-praktikant ved navn Gary George under en overskudsauktion fra staten.

George betalte ifølge auktionshuset kun en brøkdel af prisen dengang, da han betalte 8.000 gange mindre - altså ca. 1500. kroner.

 

I klippene ser man både de første skridt, Neil Armstrong tager på Månen, man kan høre ham sige: »Det er et lille skridt for mennesket, men et stort skridt for menneskeheden« og så er der også et klip med, hvor man ser det amerikanske flag blive plantet.

Videobåndene er de eneste overlevende fra den første generation af NASA-optagelser fra månelandingen, og de skulle ifølge auktionshuset være i noget bedre stand end de bånd, der er overlevet fra tv-stationerne.

Af andre artefakter blev en kollektion af 20 originale kontrolpaneler solgt for lidt over 200.000 dollars, mens en kollage med billeder og underskrifter blev solgt for 225.000 dollars.

 

Sotheby's oplyser, at auktionen 'Space Exploration', som artefakterne indgik i, i alt indtjente 5,5 mio. dollars.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også