Tech

Softbank hyrer omstruktureringsbank til at genoplive Wework

Foto: Wework

Weworks største aktionær, Softbank, har hyret eksperter fra specialbanken Houlihan Lokey i et forsøg på at omstrukturere det problemramte kontorudlejningsfirma.

Det skriver Financial Times.

Houlihan undersøger Weworks værdiansættelse og kigger derfor nærmere ind i selskabets portefølje og regnskabspraksis for at komme til bunds i problemerne.

Derudover forsøger banken at begrænse Weworks gæld, mens selskabet skal vælge mellem redningspakker fra enten JPMorgan Chase eller Softbank, skriver avisen.

Erhvervsmediet Nikkei mener at vide, at Softbank vil investere omkring 5 mia. dollar i at få pustet nyt liv i Weworks, skriver Bloomberg News onsdag eftermiddag.

Weworks obligationer faldt tirsdag, hvor investorer reagerede på de høje omkostninger, som forventes at følge en redningspakke fra enten JPMorgan eller Softbank.

Ifølge Financial Times skal Weworks have besluttet sig for, om selskabet vil gå med JPMorgans redningspakke eller Softbanks ved udgangen af ugen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også