Tech

Langsomme iPhones koster Apple milliardbeløb

Apple har erkendt at have installeret software, der gjorde iPhones langsomme. Nu accepterer selskabet forlig.

Artiklens øverste billede
Mange iPhone-brugere havde i lang tid mistænkt Apple for at gøre ældre telefoner langsommere for at få folk til at købe nye modeller.

Den amerikanske elektronikgigant Apple går med til at betale 500 mio. dollars som en del af et forlig i en sag om langsomme iPhones.

Beløbet, som svarer til godt og vel 3,3 mia. kr., har Apple natten til tirsdag dansk tid indvilget i at betale efter et gruppesøgsmål.

Her blev firmaet anklaget for i det skjulte at have gjort ældre iPhones langsomme for at få brugere til at opgradere til en nyere model.

En føderal dommer i Californien skal dog først godkende forliget ved en høring tidligt i april.

Mange iPhone-brugere havde i lang tid mistænkt Apple for at gøre ældre telefoner langsommere for at få folk til at købe nye modeller.

I 2017 indrømmede Apple så, at telefoner blev gjort langsommere - dog med den forklaring, at man ønskede at forlænge telefonens levetid og undgå, at telefoner pludseligt lukkede ned.

I det fremlagte forlig lyder kravet, at Apple betaler mindst 310 mio. dollars og ikke mere end 500 mio. dollars.

Det skal være med til at kompensere de ramte amerikanske iPhone-brugere samt betale advokatsalærer, står der i retsdokumenter.

Amerikanere med en iPhone 7 eller ældre ville kunne få omkring 25 dollars, svarende til knap 170 kroner, for hver telefon. Beløbet kan dog variere, alt efter hvor mange mennesker der gør krav på erstatning, og hvor dyrt det bliver at gøre amerikanske brugere opmærksom på muligheden.

Apple blev tidligere på måneden tildelt en bøde på 25 millioner euro af det franske tilsyn for konkurrence og svindel. Også her var grunden den skjulte software, der gjorde iPhones langsommere.

Apple har ikke umiddelbart ønsket at kommentere det amerikanske forlig.

I en tidligere meddelelse har selskabet dog fastholdt, »at vi aldrig har - og aldrig kunne finde på - at gøre noget for bevidst at forkorte livet på et Apple-produkt eller at gøre brugeroplevelsen dårligere for at få kunder til at opgradere.«

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.