Mavepuster til Uber i USA: Skal behandle chauffører som ansatte
Uber og andre selskaber, som systematisk bruger løs arbejdskraft, skal fremover betragte dem som ansatte, afgør domstol i Californien. Det kan gøre udgifterne væsentligt højere fremover.
Når en Uber-chauffør samler en Uber-kunde op, er selskabet Uber bare en mellemmand, som leverer en platform, de kan mødes på og indgå en aftale på.
Sådan har Ubers forsvar i mange år lydt, når selskabet rutinemæssigt blev kritiseret for ikke at sørge bedre for chaufførerne – for eksempel ved at betale for sygeforsikring i USA.
En ny lov skulle fra 1. januar sikre, at chaufførerne fik samme rettigheder som en normalt ansat, men Uber, Lyft og lignende selskaber kørte i en bue uden om definitionerne og døbte chaufførerne ’selvstændige erhvervsdrivende’.
Nu har en domstol i Californien grebet ind og udstedt et direkte forbud mod den finte. Selskaberne har dog ti dage til at appellere, hvilket de har tænkt sig at gøre med det samme. Det skriver The Guardian.
Konceptet med løst ansatte, som får opgaver via en app, bliver samlet kaldt for ’gig economy’ på engelsk, altså at faste jobs bliver afløst af mange enkeltstående tjanser. Det har generelt presset lønningerne ned, da lønnen som regel ikke rummer sygesikring, pension, betalte sygedage og lignende goder.
Hvis Uber, Lyft og andre storforbrugere af ’daglejere’ ikke finder et juridisk hul i domstolens afgørelse, skal selskaberne altså til at bruge væsentligt flere penge på de løst ansatte. Af samme grund har gig-selskaberne kæmpet hårdt imod den californiske lov. Alene Uber, Lyft og DoorDash, som har bude til at levere mad, har samlet brugt over 100 mio. dollars på at få en ny lov stemt igennem, der kan fjerne de forbedrede rettigheder for chaufførerne.
Uber har derudover indført små ændringer, der kan underbygge, at chaufførerne er selvstændige underleverandører af en ydelse, for eksempel muligheden for at ændre på taksten for kørslen.
Slåskampen finder sted på et følsomt tidspunkt, hvor for eksempel Uber-chauffører står tilbage uden ret meget arbejde under coronakrisen - antallet af ture er faldet med 75 pct. - og uden mulighed for at få hjælpepakker eller arbejdsløshedsbetaling.
I staten Californiens søgsmål mod gig-selskaberne bliver de da også kritiseret skarpt for at forsøge at underminere loven under en historisk krise og at lancere en ’aggressiv PR-kampagne i håbet om at grundfæste deres mulighed for at behandle deres ansatte dårligt’.
Omvendt bruger Uber også den voldsomme økonomiske krise i USA til at argumentere for, at chaufførerne ikke skal have bedre økonomiske vilkår.
»Når over tre millioner er uden et arbejde i Californien, skulle vores folkevalgte ledere fokusere på at skabe arbejdspladser, ikke prøve at lukke en hel industri ned under en økonomisk krise,« lyder det fra Uber.
Uber kørte i Danmark fra 2014 til 2017, men måtte trække sig efter en ny taxalov og flere store bøder til Uber-chauffører spændte ben.