Tech

47 år efter det første mobilopkald går vi rundt med hele verden i lommen

For blot 25-30 år siden var mobiltelefonen stadig ukendt for mange – i dag er den sammen med internettet en del af alles hverdag, og med den aktuelle udrulning af 5G-netværket åbnes der for mange flere nye og avancerede muligheder.

Illustration: Rina Kjeldgaard Fra venstre: Søren Holm, Emma Sofie Borg og Line Borg. En familie med tre generationer – Emma Sofie Borg på 12 år, mor Line Borg og morfar Søren Holm – elsker deres mobiltelefoner, men oplever også, at de bruger dem lidt for meget, og at det nogle gange går ud over samværet i familien. I fire dage har de haft appen Moment kørende. Den afslører, hvor meget de bruger deres telefoner. FILE- In this Jan. 9, 2007, file photo, Apple CEO Steve Jobs holds up an iPhone at the MacWorld Conference in San Francisco. Jobs introduced the first iPhone a decade ago. Jobs' "magical product" reshaped culture, shook up industries and made it seem possible to do just about anything with a few taps on a screen while walking around with the equivalent of a computer in our pocket. (AP Photo/Paul Sakuma, File) Martin Cooper, inventor of the cellular phone, appears onstage at the 15th Annual Webby Awards in New York, Monday, June 13, 2011. (AP Photo/Charles Sykes) Facebook CEO and founder Mark Zuckerberg speaks to press and advertising partners at a Facebook announcement in New York, Monday, November 6, 2007. The online hangout said Tuesday it plans to let companies target their advertisements on the site based on what its users and their friends buy and do on the Internet. (AP Photo/Craig Ruttle) Arbejdernes Internationale Kampdag blev meget anderledes. Corona og forsamlingsforbud fik Fælledparken til at tage sig meget anderledes ud end tidligere. Demonstration mod 5G-stråling.

Jeg gik en kølig og blæsende oktober-eftermiddag for 30 år siden helt ned til havstokken, og stående der på den hvide strand på Vendsyssels vestkyst viklede jeg den noget kluntede mobiltelefon – en Ericsson NH-51 – frem fra frakkelommens dyb.

Efter at have trukket antennen op tastede jeg det ottecifrede telefonnummer. Efter mange års angreb på mine trommehinder vidste jeg alt om, hvor insisterende den tunge, sorte bakelit-telefon med drejeskiven ringede i huset, hvor jeg voksede op.

Jeg fik hurtigt forbindelse, men blot få sekunder inde i samtalen blev min telefon ramt af et heftigt vindstød.

»Hvad i alverden var det?«, lød det i den anden ende.

Jeg forklarede, at jeg faktisk stod på stranden og ringede.

»Ja, ja, den er god med dig. Hvorfor i alverden skulle du dog slæbe telefonen helt derned, og så lang en ledning har vi da slet ikke i sommerhuset. Så den skal du længere ud på landet med.«

Og det kom jeg – og millioner af andre – i årene, der fulgte: meget, meget længere ud på landet og i hele verden, hvor mobilen med tiden blev en uundværlig følgesvend.

Opkaldet fra stranden i 1990 blev foretaget blot 17 år efter, at ingeniøren Martin Cooper fra det amerikanske firma Motorola tirsdag den 3. april 1973 foretog, hvad der regnes for verdens allerførste opkald fra en decideret mobiltelefon.

Han befandt sig foran Hotel Hilton på 6th Avenue på Manhattan i New York, og omgivet af pressefolk ringede han til sin konkurrent, Joel S. Engel hos AT&T. Martin Coopers telefon – en Motorola Dyna TAC 8000K, der vejede omkring et kilo og derfor blev kaldt murstenen – blev dog først sat i egentlig produktion i 1983.

Ligesom et støt stigende antal danskere tog jeg den dag på stranden et af de første famlende skridt væk fra fastnettelefonen, der dengang stod i over 90 pct. af de danske hjem. Ifølge Danmarks Statistik råder kun 15 pct. af de danske husstande i 2020 over en fastnettelefon, og i 90 pct. af de danske husstande har man i dag mindst én mobiltelefon/smartphone.

Vejen frem til Martin Coopers mobiltelefon var lang og snørklet, og den gik blandt andet via udviklingen af diverse ledningsfrie kommunikationssystemer i for eksempel toge, skibe og lastbiler. I den forbindelse spillede også udviklingen af den trådløse walkie-talkie under Anden Verdenskrig en rolle.

Fælles for det, der blev kaldt radio- eller biltelefoner, var, at de inklusive alt nødvendigt udstyr kunne veje op til 40 kilo. Der kunne ikke ringes direkte mellem valgfri enheder, og prisen var så betydelig, at de monstrøse enheder i al væsentlighed blev anvendt i erhvervslivet.

I takt med, at antallet og anvendelsen af mobile telefonenheder steg, opstod behovet for etablering af et egentligt mobilnet, der blandt andet ved hjælp af mobilmaster kunne sikre forbindelse mellem telefonerne.

I disse måneder er der – også i Danmark – fuld gang i udrulningen af 5G, der er femte generation af mobilnetværket.

4G var kvantitet frem for kvalitet. Med 5G går man på mange måder i den modsatte retning, og høj kvalitet er igen kommet i fokus.

Lars Dittmann, professor på Danmarks Tekniske Universitet

Verdens første mobilnetværk blev etableret i Japan i 1979, og blot tre år senere etableredes Nordic Mobile Telephone (NMT), der dækkede Finland, Norge, Sverige og Danmark.

De første mobilnetværk

Det første mobilnetværk, der efterfølgende har fået betegnelsen 1G, hvor bogstavet står for generation, kunne ikke meget andet end at etablere en direkte kontakt mellem mobiltelefonerne.

»1G bestod af en hel masse systemer rundt om i verden, og teknologisk var det et analogt system lidt ligesom det, vi bruger til FM-radio,« oplyser kommunikations- og netværksekspert, professor Lars Dittmann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København.

Rejsen fra 1G- til 5G-netværket

1979 Første generation af det mobile netværk efterfølgende kaldet 1G var analogt og blev etableret i Japan, og resten af verden fulgte efter: Nordic Mobile Telephone (NMT) etablerede i Skandinavien 1G allerede i 1982. Først fra midten af 1980’erne var 1G-netværket tilgængeligt over hele kloden.

1991 2G-netværket var digitalt, og baseret på GSM-standarden blev det første udviklet og etableret af Nokia i Finland. 2G gav blandt meget andet mulighed for udveksling af sms- og mms-beskeder. Desuden blev forbindelsen mere stabil, og lydkvaliteten i samtaler stærkt forbedret.

2001 3G-netværket sikrede blandt andet, at man kunne tilgå data fra nettet overalt i verden. Den internationale roamingservice var en realitet, og 3G-netværket var væsentligt hurtigere og mere stabilt end tidligere generationer.

2010 4G-netværket blev udviklet i Sverige og sikrede en endnu tættere sammenhæng mellem mobile enheder og internettet. Ud over at 4G blandt andet gav mulighed for videokonferencer og andet, var det på grund af stærkt forbedrede muligheder for streaming et kvantespring for spil- og underholdningsindustrien, som for alvor holdt sit indtog på smartphonen.

2020 5G-netværket er i disse måneder ved at blive rullet ud i hele verden og også i Danmark. Det betyder, at vi for alvor kan bevæge os ubesværet rundt i det, der går under betegnelsen Internet of Things (IoT), hvilket er betegnelsen for de enorme muligheder, der findes på nettet, og som også kan tilgås og udnyttes fra en smartphone.

Hastigheden

En af de ting, der adskiller 5G fra de tidligere generationer af mobilnetværk, er når 5G kommer til at fungere optimalt hastigheden. Amerikanske Consumer Technology Association (CTA) har konstrueret dette beskrivende eksempel:

  • Hvis man med 3G-netværket downloadede en to timer lang film, ville det tage omkring 26 timer – lige så lang tid det tager at flyve fra New York til Sydney.
  • Med 4G-netværket tog det blot seks minutter at hente filmen – lige så lang tid det for eksempel tager at løbe 1,5 km.
  • Med 5G-netværket tager det 3,6 sekunder at downloade filmen – lige så lang tid som det tager at spørge: »Nå, men har du så fået hentet den film?«

Skønt 1G-netværket havde en rimelig god og stabil dækning, havde det blandt andet den alvorlige brist, at enhver via en simpel radioscanner kunne gå ind og aflytte andres samtaler.

1G-netværket blev i Danmark definitivt lukket ned den 1. marts 2002, men da var det for længst, hvad angår udbredelse og anvendelse, overgået af det digitale 2G-netværk, der med afsæt i Global System for Mobile Communication (GSM)-standarden blev udviklet af finske Nokia og første gang taget i brug i 1991. Til forskel fra det analoge 1G-netværk var samtaler krypterede, hvorfor ingen uvedkommende i princippet kunne lytte med. I forbindelse med udbredelsen af 2G skød nye mobilmaster op overalt.

GSM var ligesom NMT udviklet til at håndtere telefonsamtaler, men 2G-netværket fik efterfølgende nogle overbygninger, så man også via telefonen kunne lave datakommunikation og gå på internettet.

Blandt de mange ting, som 2G-netværket gav mulighed for, var afsendelse og modtagelse af både tekstbeskeder (sms) og mulitimediebeskeder (mms) via telefonen. Verdens første sms blev torsdag den 3. december 1992 af den britiske ingeniør Neil Papworth sendt fra en computer til en mobiltelefon tilhørende Vodafone-chefen Richard Jarvis, og i sms’en stod: »Merry Christmas«.

2G-netværket udløste op gennem 1990’erne en eksplosiv vækst i salget af mobiltelefoner, der blev stadig mindre i omfang og mere avancerede, og i takt med, at også internettet udviklede sig eksplosivt, steg behovet for det 3G-netværk, der blev lanceret i 2001.

Nettet og tredjegenerationsnetværket

De første famlende skridt til det, der siden blev til internettet, blev taget i USA allerede i 1960’erne, men udviklingen tog for alvor fart i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge Danmarks Statistik benyttede blot 12 pct. af danskerne i 1996 internettet. Ifølge seneste opgørelse fra 2020 er 96 pct. af alle danskere jævnligt på nettet. De fleste tilgår i dag nettet via deres smartphone for via denne at få adgang til det enorme univers, som den britiske computerekspert Kevin Ashton allerede i 1999 betegnede som Internet of Things (IoT).

»3G var efter min mening en rigtig god teknisk løsning, men også en meget dyr løsning, hvorfor man gik i gang med at udvikle 4G, der på en billig måde skulle bane vejen for langt mere mobil datakapacitet,« siger Lars Dittmann.

Internettet var i rivende udvikling, og nogle af de nyskabelser, der i høj grad pegede i retningen af en tæt sammenhæng mellem internettet og mobiltelefonen, var lanceringen af blandt meget andet søgemaskinen Google i 2007 samt ikke mindst de sociale platforme Skype (2003), Facebook (2004), Twitter (2006) og Instagram (2010).

Et stærkere bånd mellem mobiltelefonen og nettet krævede et mere stabilt, hurtigere og mere avanceret netværk, og 4G-netværket blev i 2010 som det første sted i verden udviklet og rullet ud af NTT DoComo i Japan, men resten af kloden fulgte snart efter.

En anden og nok så væsentlig milepæl i forbrødringen mellem nettet og mobiltelefonen blev nået, da Apples administrerende direktør, Steve Jobs, tirsdag den 9. januar 2007 gik på podiet under MacWorld Conference Expo i San Francisco og præsenterede den første iPhone, som rummede en lang række af de funktioner og muligheder, som stadig er rygraden i smartphonen fra Apple, der i øvrigt om få uger præsenterer iPhone 12, som er skræddersyet til 5G-netværket.

Retfærdigvis må det indskydes, at Apple i øvrigt ikke kan gøre krav på hele æren for udviklingen af smartphonen. Flere store teleselskaber havde allerede lanceret mobiltelefoner, der rummede en eller flere egenskaber, der kendetegner en smartphone. Det gjaldt både IBM og Nokia, og da svenske Ericsson i 2000 lancerede den meget avancerede R380-model, brugte man for første gang udtrykket smartphone.

Men smartphonens helt store gennembrud kom dog med lanceringen af Apples første iPhone. Styresystemet kaldes for iOS, og dette fik for alvor konkurrence, da blandt andre HTC, Motorola og især Samsung også i 2007 introducerede Android-systemet, der blev taget i brug året efter.

4G-netværket åbnede for alvor nettet

Behovet for udviklingen af et 4G-netværk steg, og det første blev rullet ud i Norge og Sverige i 2009.

Blandt de mange nye muligheder var streaming i høj kvalitet, og ud over at rumme mange andre nye muligheder blev 4G-netværket blandt andet opfattet som en kæmpegevinst for spil- og underholdningsindustrien, men brugerne kunne med 4G gennem et stigende udbud af applikationer (apps) bevæge sig rundt i alle kroge af internettet via deres smartphone.

»Lidt groft kan man sige, at 4G var kvantitet frem for kvalitet – hvilket selvfølgelig er simplificeret, men dog korrekt overordnet set,« mener Lars Dittmann, og om det 5G- netværk, som i øjeblikket er ved at blive rullet ud også i Danmark, siger han:

»Med 5G går man på mange måder i den modsatte retning. Høj kvalitet er igen kommet i fokus, og man kan på grund af dets opbygning tilbyde både hurtigt og billigt internet. En infrastruktur, der er langt mere pålidelig og med mindre forsinkelse, end tilfældet var med 4G.«

Professoren tilføjer, at målet med 5G er, at det også skal kunne bruges til at styre en lang række funktioner inden for blandt andet transport- og sundhedssektoren. Funktioner, der for eksempel kan støtte brugen af førerløse biler og være med til at sikre, at patienter kan få langt mere støtte i deres hjem via nettet.

»5G forventes også at kunne give en mere stabil el- og vandforsyning, ligesom der er muligheder for forbedringer i den måde, vores kloaksystemer fungerer på. 5G øger muligheden for bedre overvågning af systemerne og hjælp, hvis noget går galt,« siger Lars Dittmann, der tilføjer, at 5G også vil kunne forbedre brugen af f.eks. robotter i industrien.

På et tidspunkt ude i fremtiden vil 5G-netværket selvsagt blive erstattet af 6G-netværk.

»Hvad 6G vil indeholde, er endnu svært at sige, men det kan jo vise sig, at de måder, som man med 5G prøver at realisere et mere sikkert og pålideligt net på, ikke fungerer optimalt, hvorfor det må tænkes om. Desuden vil 6G givet gå efter at sikre endnu mere kapacitet.«

5G er nok det mest mærkelige sted at sætte ind, hvis man tror, at elektromagnetisk stråling er farlig.

Lars Dittmann, professor på Danmarks Tekniske Universitet

I forbindelse med etableringen af 5G-netværket har der igen været protesteret og demonstreret af grupper, der blandt andet mener, at strålingen fra de mange nye 5G-master er livsfarlig, ligesom kritikere har slået til lyd for, at 5G blot er endnu et skjult skridt i retningen mod det totale overvågningssamfund.

Strålingen formindskes

Hvad angår strålingsfaren, er denne gang på gang blevet afvist af sundhedsmyndighederne, og Lars Dittmann siger:

»Frygten for 5G er lidt forunderlig, da mængden af elektromagnetisk stråling faktisk bliver formindsket ved indførelsen af nye netgenerationer. Samtidig gør vi også mange andre ting trådløse. Vores brug af mikrobølgeovne, wi-fi, Bluetooth, fjernbetjeninger og andet bidrager alt sammen til en masse elektromagnetisk stråling.«

Lars Dittmann slutter:

»Dermed dog ikke sagt, at elektromagnetisk stråling er specielt farlig. Den er nok ikke så meget farligere end så meget andet i vores moderne verden. Men 5G er nok det mest mærkelige sted at sætte ind, hvis man tror, at elektromagnetisk stråling er farlig.«

Den dag for 30 år siden indså mine skeptiske forældre, at jeg ringede til dem fra stranden via en dengang så nymodens mobiltelefon, som jeg primært havde anskaffet for at sikre en god og stabil forbindelse mellem min sejlbåd og land. Alternativet var anskaffelse af en kostbar radiotelefon, og det fravalgte flere og flere efter etableringen af NMT.

Nogle år senere holdt mobilen også sit indtog i mine forældres hjem, men den erstattede aldrig fastnettelefonen, som dog siden blev udskiftet med en mere tidssvarende trykknaptelefon.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

BRANCHENYT
Læs også