Tech

47 år efter det første mobilopkald går vi rundt med hele verden i lommen

For blot 25-30 år siden var mobiltelefonen stadig ukendt for mange – i dag er den sammen med internettet en del af alles hverdag, og med den aktuelle udrulning af 5G-netværket åbnes der for mange flere nye og avancerede muligheder.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rina Kjeldgaard

Jeg gik en kølig og blæsende oktober-eftermiddag for 30 år siden helt ned til havstokken, og stående der på den hvide strand på Vendsyssels vestkyst viklede jeg den noget kluntede mobiltelefon – en Ericsson NH-51 – frem fra frakkelommens dyb.

Efter at have trukket antennen op tastede jeg det ottecifrede telefonnummer. Efter mange års angreb på mine trommehinder vidste jeg alt om, hvor insisterende den tunge, sorte bakelit-telefon med drejeskiven ringede i huset, hvor jeg voksede op.

Jeg fik hurtigt forbindelse, men blot få sekunder inde i samtalen blev min telefon ramt af et heftigt vindstød.

»Hvad i alverden var det?«, lød det i den anden ende.

Jeg forklarede, at jeg faktisk stod på stranden og ringede.

»Ja, ja, den er god med dig. Hvorfor i alverden skulle du dog slæbe telefonen helt derned, og så lang en ledning har vi da slet ikke i sommerhuset. Så den skal du længere ud på landet med.«

Og det kom jeg – og millioner af andre – i årene, der fulgte: meget, meget længere ud på landet og i hele verden, hvor mobilen med tiden blev en uundværlig følgesvend.

Opkaldet fra stranden i 1990 blev foretaget blot 17 år efter, at ingeniøren Martin Cooper fra det amerikanske firma Motorola tirsdag den 3. april 1973 foretog, hvad der regnes for verdens allerførste opkald fra en decideret mobiltelefon.

Han befandt sig foran Hotel Hilton på 6th Avenue på Manhattan i New York, og omgivet af pressefolk ringede han til sin konkurrent, Joel S. Engel hos AT&T. Martin Coopers telefon – en Motorola Dyna TAC 8000K, der vejede omkring et kilo og derfor blev kaldt murstenen – blev dog først sat i egentlig produktion i 1983.

Den nu 91-årige Martin Cooper med den mobiltelefon, som han i 1973 brugte, da han førte det, der siden er opfattet som verdens første samtale via en mobiltelefon. Billedet er taget i 2003, da 30-året for samtalen blev markeret. Foto: Eric Risberg/AP
Martin Cooper bevarede tilknytningen til Motorola, indtil han gik på pension, og her ses han i 2009 med en noget mere handy udgave af firmaets mobiltelefon. Foto: Felix Ordonez/Reuters

Ligesom et støt stigende antal danskere tog jeg den dag på stranden et af de første famlende skridt væk fra fastnettelefonen, der dengang stod i over 90 pct. af de danske hjem. Ifølge Danmarks Statistik råder kun 15 pct. af de danske husstande i 2020 over en fastnettelefon, og i 90 pct. af de danske husstande har man i dag mindst én mobiltelefon/smartphone.

Vejen frem til Martin Coopers mobiltelefon var lang og snørklet, og den gik blandt andet via udviklingen af diverse ledningsfrie kommunikationssystemer i for eksempel toge, skibe og lastbiler. I den forbindelse spillede også udviklingen af den trådløse walkie-talkie under Anden Verdenskrig en rolle.

Fælles for det, der blev kaldt radio- eller biltelefoner, var, at de inklusive alt nødvendigt udstyr kunne veje op til 40 kilo. Der kunne ikke ringes direkte mellem valgfri enheder, og prisen var så betydelig, at de monstrøse enheder i al væsentlighed blev anvendt i erhvervslivet.

Forløberen for mobiltelefonen var biltelefonen, der inklusive alt udstyr snildt kunne veje op mod 40 kg. Foto: AEG/Public Domain

I takt med, at antallet og anvendelsen af mobile telefonenheder steg, opstod behovet for etablering af et egentligt mobilnet, der blandt andet ved hjælp af mobilmaster kunne sikre forbindelse mellem telefonerne.

I disse måneder er der – også i Danmark – fuld gang i udrulningen af 5G, der er femte generation af mobilnetværket.

4G var kvantitet frem for kvalitet. Med 5G går man på mange måder i den modsatte retning, og høj kvalitet er igen kommet i fokus.

Lars Dittmann, professor på Danmarks Tekniske Universitet

Verdens første mobilnetværk blev etableret i Japan i 1979, og blot tre år senere etableredes Nordic Mobile Telephone (NMT), der dækkede Finland, Norge, Sverige og Danmark.

De første mobilnetværk

Det første mobilnetværk, der efterfølgende har fået betegnelsen 1G, hvor bogstavet står for generation, kunne ikke meget andet end at etablere en direkte kontakt mellem mobiltelefonerne.

»1G bestod af en hel masse systemer rundt om i verden, og teknologisk var det et analogt system lidt ligesom det, vi bruger til FM-radio,« oplyser kommunikations- og netværksekspert, professor Lars Dittmann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i København.

Skønt 1G-netværket havde en rimelig god og stabil dækning, havde det blandt andet den alvorlige brist, at enhver via en simpel radioscanner kunne gå ind og aflytte andres samtaler.

1G-netværket blev i Danmark definitivt lukket ned den 1. marts 2002, men da var det for længst, hvad angår udbredelse og anvendelse, overgået af det digitale 2G-netværk, der med afsæt i Global System for Mobile Communication (GSM)-standarden blev udviklet af finske Nokia og første gang taget i brug i 1991. Til forskel fra det analoge 1G-netværk var samtaler krypterede, hvorfor ingen uvedkommende i princippet kunne lytte med. I forbindelse med udbredelsen af 2G skød nye mobilmaster op overalt.

GSM var ligesom NMT udviklet til at håndtere telefonsamtaler, men 2G-netværket fik efterfølgende nogle overbygninger, så man også via telefonen kunne lave datakommunikation og gå på internettet.

Blandt de mange ting, som 2G-netværket gav mulighed for, var afsendelse og modtagelse af både tekstbeskeder (sms) og mulitimediebeskeder (mms) via telefonen. Verdens første sms blev torsdag den 3. december 1992 af den britiske ingeniør Neil Papworth sendt fra en computer til en mobiltelefon tilhørende Vodafone-chefen Richard Jarvis, og i sms’en stod: »Merry Christmas«.

1999: Mobiltelefonen vandt mere og mere indpas også blandt børn og unge. Foto: Miklas Njor
2019: 20 år efter, at mobiltelefonen begyndte at sprede sig også blandt børn og unge, er det de færreste unge, der ikke ejer en smartphone. Foto: Jens Dresling/Polfoto

2G-netværket udløste op gennem 1990’erne en eksplosiv vækst i salget af mobiltelefoner, der blev stadig mindre i omfang og mere avancerede, og i takt med, at også internettet udviklede sig eksplosivt, steg behovet for det 3G-netværk, der blev lanceret i 2001.

Nettet og tredjegenerationsnetværket

De første famlende skridt til det, der siden blev til internettet, blev taget i USA allerede i 1960’erne, men udviklingen tog for alvor fart i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge Danmarks Statistik benyttede blot 12 pct. af danskerne i 1996 internettet. Ifølge seneste opgørelse fra 2020 er 96 pct. af alle danskere jævnligt på nettet. De fleste tilgår i dag nettet via deres smartphone for via denne at få adgang til det enorme univers, som den britiske computerekspert Kevin Ashton allerede i 1999 betegnede som Internet of Things (IoT).

»3G var efter min mening en rigtig god teknisk løsning, men også en meget dyr løsning, hvorfor man gik i gang med at udvikle 4G, der på en billig måde skulle bane vejen for langt mere mobil datakapacitet,« siger Lars Dittmann.

Internettet var i rivende udvikling, og nogle af de nyskabelser, der i høj grad pegede i retningen af en tæt sammenhæng mellem internettet og mobiltelefonen, var lanceringen af blandt meget andet søgemaskinen Google i 2007 samt ikke mindst de sociale platforme Skype (2003), Facebook (2004), Twitter (2006) og Instagram (2010).

Mark Zuckerberg udviklede den første udgave af Facebook i 2004. Her ses han under et pressemøde i 2007, hvor han lancerede nye tiltag på Facebook, der med omkring 2 mia. brugere fortsat er det mest udbredte sociale netværk på nettet. Foto: Craig Ruttle/AP

Et stærkere bånd mellem mobiltelefonen og nettet krævede et mere stabilt, hurtigere og mere avanceret netværk, og 4G-netværket blev i 2010 som det første sted i verden udviklet og rullet ud af NTT DoComo i Japan, men resten af kloden fulgte snart efter.

En anden og nok så væsentlig milepæl i forbrødringen mellem nettet og mobiltelefonen blev nået, da Apples administrerende direktør, Steve Jobs, tirsdag den 9. januar 2007 gik på podiet under MacWorld Conference Expo i San Francisco og præsenterede den første iPhone, som rummede en lang række af de funktioner og muligheder, som stadig er rygraden i smartphonen fra Apple, der i øvrigt om få uger præsenterer iPhone 12, som er skræddersyet til 5G-netværket.

Selv om det ikke var verdens første smartphone, revolutionerede Apple mobiltelefonmarkedet, da man lancerede den første iPhone. På billedet ses administrerende direktør Steve Jobs, da han den 9. januar 2007 i San Francisco introducerede verden til den nye telefon. Foto: Paul Sakuma/AP

Retfærdigvis må det indskydes, at Apple i øvrigt ikke kan gøre krav på hele æren for udviklingen af smartphonen. Flere store teleselskaber havde allerede lanceret mobiltelefoner, der rummede en eller flere egenskaber, der kendetegner en smartphone. Det gjaldt både IBM og Nokia, og da svenske Ericsson i 2000 lancerede den meget avancerede R380-model, brugte man for første gang udtrykket smartphone.

Men smartphonens helt store gennembrud kom dog med lanceringen af Apples første iPhone. Styresystemet kaldes for iOS, og dette fik for alvor konkurrence, da blandt andre HTC, Motorola og især Samsung også i 2007 introducerede Android-systemet, der blev taget i brug året efter.

4G-netværket åbnede for alvor nettet

Behovet for udviklingen af et 4G-netværk steg, og det første blev rullet ud i Norge og Sverige i 2009.

Blandt de mange nye muligheder var streaming i høj kvalitet, og ud over at rumme mange andre nye muligheder blev 4G-netværket blandt andet opfattet som en kæmpegevinst for spil- og underholdningsindustrien, men brugerne kunne med 4G gennem et stigende udbud af applikationer (apps) bevæge sig rundt i alle kroge af internettet via deres smartphone.

»Lidt groft kan man sige, at 4G var kvantitet frem for kvalitet – hvilket selvfølgelig er simplificeret, men dog korrekt overordnet set,« mener Lars Dittmann, og om det 5G- netværk, som i øjeblikket er ved at blive rullet ud også i Danmark, siger han:

»Med 5G går man på mange måder i den modsatte retning. Høj kvalitet er igen kommet i fokus, og man kan på grund af dets opbygning tilbyde både hurtigt og billigt internet. En infrastruktur, der er langt mere pålidelig og med mindre forsinkelse, end tilfældet var med 4G.«

Professoren tilføjer, at målet med 5G er, at det også skal kunne bruges til at styre en lang række funktioner inden for blandt andet transport- og sundhedssektoren. Funktioner, der for eksempel kan støtte brugen af førerløse biler og være med til at sikre, at patienter kan få langt mere støtte i deres hjem via nettet.

»5G forventes også at kunne give en mere stabil el- og vandforsyning, ligesom der er muligheder for forbedringer i den måde, vores kloaksystemer fungerer på. 5G øger muligheden for bedre overvågning af systemerne og hjælp, hvis noget går galt,« siger Lars Dittmann, der tilføjer, at 5G også vil kunne forbedre brugen af f.eks. robotter i industrien.

På et tidspunkt ude i fremtiden vil 5G-netværket selvsagt blive erstattet af 6G-netværk.

»Hvad 6G vil indeholde, er endnu svært at sige, men det kan jo vise sig, at de måder, som man med 5G prøver at realisere et mere sikkert og pålideligt net på, ikke fungerer optimalt, hvorfor det må tænkes om. Desuden vil 6G givet gå efter at sikre endnu mere kapacitet.«

5G er nok det mest mærkelige sted at sætte ind, hvis man tror, at elektromagnetisk stråling er farlig.

Lars Dittmann, professor på Danmarks Tekniske Universitet

I forbindelse med etableringen af 5G-netværket har der igen været protesteret og demonstreret af grupper, der blandt andet mener, at strålingen fra de mange nye 5G-master er livsfarlig, ligesom kritikere har slået til lyd for, at 5G blot er endnu et skjult skridt i retningen mod det totale overvågningssamfund.

En stille protest mod 5G-netværket blev set, da man i coronaens skygge den 1. maj 2020 markerede Arbejdernes Internationale Kampdag i Fælledparken i København. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Strålingen formindskes

Hvad angår strålingsfaren, er denne gang på gang blevet afvist af sundhedsmyndighederne, og Lars Dittmann siger:

»Frygten for 5G er lidt forunderlig, da mængden af elektromagnetisk stråling faktisk bliver formindsket ved indførelsen af nye netgenerationer. Samtidig gør vi også mange andre ting trådløse. Vores brug af mikrobølgeovne, wi-fi, Bluetooth, fjernbetjeninger og andet bidrager alt sammen til en masse elektromagnetisk stråling.«

Lars Dittmann slutter:

»Dermed dog ikke sagt, at elektromagnetisk stråling er specielt farlig. Den er nok ikke så meget farligere end så meget andet i vores moderne verden. Men 5G er nok det mest mærkelige sted at sætte ind, hvis man tror, at elektromagnetisk stråling er farlig.«

Den dag for 30 år siden indså mine skeptiske forældre, at jeg ringede til dem fra stranden via en dengang så nymodens mobiltelefon, som jeg primært havde anskaffet for at sikre en god og stabil forbindelse mellem min sejlbåd og land. Alternativet var anskaffelse af en kostbar radiotelefon, og det fravalgte flere og flere efter etableringen af NMT.

Nogle år senere holdt mobilen også sit indtog i mine forældres hjem, men den erstattede aldrig fastnettelefonen, som dog siden blev udskiftet med en mere tidssvarende trykknaptelefon.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.