Tech

Spotify-topchef vil investere 1 mia euro i europæisk teknologi

A trading post sports the Spotify logo on the floor of the New York Stock Exchange, Tuesday, April 3, 2018. Spotify, the No. 1 music streaming service which has drawn comparisons to Netflix, is about to find out how it plays on the stock market in an unusual IPO. (AP Photo/Richard Drew)

Spotifys administrerende direktør, Daniel Ek, har svoret at investere 1 mia. euro i europæiske teknologi-startups.

Det sker i et forsøg på at konkurrere mod Silicon Valley og den amerikanske dominans på markedet, skriver Financial Times.

- Hvis du sammenligner Europa mod USA, er vi stadig to til tre gange ringere finansieret på alle stadier i Europa sammenlignet med amerikanske venturekapitalfonde, sagde Daniel Ek ved teknologikonferencen Slush ifølge Financial Times.

Spotify-topchefen fortalte ved konferencen, at flere lovende talenter inden for teknologi forlader Europa, fordi de ikke føler sig værdsat, og at der derfor er behov for "superselskaber", der kan løfte standarden og fungere som inspiration.

Derfor vil Daniel Ek afsætte 1 mia. euro - svarende til omkring 7,44 mia. kr. - over det næste årti til selskaber - såkaldte "moonshots" - der er for tidligt ude til andre venturekapitalfonde.

Særligt har topchefen interesse for selskaber, der beskæftiger sig med maskinlæring, bioteknologi og materiallære.

Tidligere har Daniel Ek investeret mindre summer i startups som det svenske telemedicinselskab Kry, det britiske Student.com og HJN Sverige, der beskæftiger sig med kunstig intelligens.

BRANCHENYT
Læs også