Goodbye, mr. Bond: Nordisk Film forsøger at fremrykke andre titler
Den største biografkæde herhjemme håber på at kunne fremrykke andre film for at dække lidt af hullet efter James Bonds afbud. Derudover vil direktøren tilpasse driften til krisen.
Udskydelsen af James Bond-filmen ”No Time To Die” får nu Danmarks største biografkæde til at efterlyse alternativer og evaluere sin drift.
Det fortæller adm. direktør Casper Bonavent fra Nordisk Film Biografer oven på meldingen om, at agent 007 nu har udskudt sin ankomst fra november 2020 til april 2021 og dermed efterladt markedet i en form for granatchok.

