Globalt computerkapløb med enorm betydning: Kina praler med stort gennembrud for kvantecomputere
Vi har bygget en kvantecomputer, som er 100 billioner gange hurtigere end en supercomputer, siger kinesiske forskere. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis Kina knækker koden til kvantecomputere først.
Under anden verdenskrig forsøgte både Nazi-Tyskland og USA at være de første til at beherske teknologien bag en atombombe. Det kapløb vandt USA som bekendt.
Meget mere fredeligt, men på samme måde med et voldsomt stort spring fremad for vinderen, er der i dag et kapløb om først at udvikle en brugbar kvantecomputer blandt de økonomisk tunge nationer på kloden. Lykkes det, vil man nemlig kunne regne ekstremt meget hurtigere end i dag, hvilket vil give et stort forspring i blandt andet alle former for forskning og udvikling af nye produkter.
Nu fortæller kinesiske forskere, at de står bag et gennembrud inden for kvantecomputere, som får verdens hurtigste supercomputere til at ligne en forkølet hjemmecomputer fra 1980’erne. Eller mere præcist: Den kinesiske kvantecomputer kunne klare et regnestykke på tre minutter, som Kinas hurtigste supercomputer – verdens tredjehurtigste – skulle bruge over to milliarder år på at løse. Det skriver tech-magasinet Wired, ud fra forskernes artikel i Science.
Kvantecomputere er en helt andet teknologi end nutidens computere, hvor man ved hjælp af kvantefysikkens paradokser kan angribe matematiske problemer med en enorm kraft. I hvert fald i teorien, for i praksis har det vist sig at være en stor udfordring at få en kvantecomputer til at køre stabilt. Lige nu er er der altså stadig et stykke vej, før teknologien bliver allemandseje.
Men når de første kvantecomputere er udviklet og klar, kan det få enorm betydning i alle brancher, der behandler store datamængder. Udviklingen af medicin kan for eksempel ske langt hurtigere, og i en helt anden boldgade vil den kryptering, der beskytter alle vores data i dag, nemt kunne låses op af en kvantecomputer.
Derfor bliver der postet mange milliarder i forskningen, både i USA og Kina, men også lande som Japan, Storbritannien og Tyskland. I Kina er der for eksempel brugt over 60 mia. kr. på et stort kvanteforskningscenter. Dem, som først får udviklet en køreklar kvantecomputer, kan nemlig potentielt stå med et stort forspring, der kan sælges dyrt eller udnyttes som et strategisk våben.
Hvor meget det kinesiske gennembrud i praksis betyder er svært endnu at vurdere, men ligesom andre kvantecomputere er det foreløbigt kun meget specifikke beregninger, der kan køre på computeren, modsat de almindelige computere, vi bruger til daglig.
Sidste år var det Google, som var ude og prale med en ny kvantecomputer, der havde nået det, som kaldes ’kvante-overlegenhed’, altså at kvantecomputeren var hurtigere end en traditionel computer. Meget, meget hurtigere. Men også her var det et specialdesignet regnestykke, kvantecomputeren blev testet med.
En fordel for de kinesiske forskere er, at de har valgt en anden vej end de fleste vestlige projekter – med IBM og Google i spidsen. Kineserne bruger fotoner – altså lys – som grundlaget for computeren, mens de amerikanske projekter satser på superledende materialer, som skal køles ned i ekstrem grad for at virke. Omvendt kan den vestlige tilgang vise sig at være mere fleksibel, mens kinesernes fotoner, der dirigeres rundt i computeren med spejle, er mere bøvlet at ’omprogrammere’.
I Danmark er budgetterne til store kvanteprojekter begrænsede, men vi nyder godt at et internationalt anerkendt forskningsmiljø, som bygger videre på Niels Bohrs opdagelser for hundrede år siden. Det har blandt andet før til, at Microsoft har bygget et kvanteforskningscenter i Danmark, fordi det var her, de bedste forskere på lige det område var.