Dells omsætning røg i vejret - aktien steg en anelse
Producenter af computere og andet udstyr til hjemmekontoret hører til blandt coronakrisens vindere.
Dell Technologies er ingen undtagelse, for computerproducenten kunne i sit fjerde kvartal levere en vækst i omsætningen på 9 pct.
Det var nok til at løfte Dell-aktien i torsdagens eftermarked, hvor den steg med 1,0 pct.
Dells justerede overskud per aktie steg i kvartalet fra 2,00 til 2,70 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 2,14 dollar. Omsætningen landede i 26,15 mia. dollar mod ventede 24,52 mia. dollar.
- Vi skabte en rekordomsætning på 94,2 mia. dollar i åetr ved at hjælpe kunderne med at tilpasse sig den nye arbejd-og-lær-hvor-som-helst virkelighed, og vi er i en fordelagtig position til at udnytte den ventede midt-tocifrede vækst i it-investeringerne i 2021, siger Jeff Clarke, driftsdirektør i Dell, i regnskabet.


