Fingerprint Cards viser fremgang i første kvartal
Svenske Fingerprint Cards, der er udvikler teknologi til eksempelvis genkendelse af fingeraftryk, har rystet coronapandemien af sig og har fremgang på de fleste poster i årets tre første måneder.
Det viser selskabets regnskab for første kvartal.
Fingerprints har fået vendt en underskud til et overskud og fik 1,7 mio. svenske kr. på bundlinjen i årets tre første måneder mod et underskud på 17,7 mio. svenske kr. sidste år.
Omsætningen steg til 354,7 mio. svenske kr. mod 310,0 mio. svenske kr. i samme periode for et år siden. Og selskabet venter, at fremgangen fortsætter.
I andet kvartal ses indtægter ligge i intervallet 330-370 mio. svenske kr.
Det fremgår af regnskabet fra selskabet, der er offentliggjort tirsdag morgen.
- En god efterspørgsel fortsatte i første kvartal, hvilket reflekteres i en stigning i omsætningen på omkring 32 pct. i forhold til kvartalet sidste år, siger Christian Fredrikson, der er administrerende direktør i Fingerprint Cards, i regnskabet.
Også bruttomarginen steg - til 29 pct. fra 24 pct. i forhold til perioden sidste år.

