Tech

Krypto-pionerer har lanceret en gigantisk computer på nettet – på to dage er den blevet 255 mia. kr. værd

Internet Computer er det nye hit blandt de mange kryptovalutaer og er på bare to dage blevet en af de mest værdifulde. Men det er meget mere end bare en valuta.

En illustration af konceptet bag Internet Computer, som skal skabe en åben platform, alle kan køre software og internet-tjenester på. Den tilknyttede kryptovaluta er bindemidlet, der sørger for at datacentre gerne vil lege med og stille hardware til rådighed. Foto: Dfinity

En ny kryptovaluta, der på to dage rammer samme markedsværdi som Vestas? Efterhånden er der ikke noget fra krypto-verdenen, der kan overraske eller chokere, i kølvandet på amokløbet på Dogecoin, som blev lanceret for sjov, men nu er 376 mia. kr. værd.

Den helt nye kryptovaluta, som på rekordtid er blevet 226 mia. kr. værd, går under det imposante navn Internet Computer. Efter lancering mandag aften dansk tid strøg værdien op, så den faktisk kortvarigt ramte 550 mia. kr., men efter lidt udsving og et fald i løbet af onsdagen, er markedsværdien nu altså endt på 226 mia. kr. Det rækker til en plads som verdens 9. mest værdifulde kryptovaluta.

Internet Computer er dog noget helt andet end de fleste kryptovalutaer og udgør kun ét af elementerne i et stort projekt, styret af organisationen Dfinity, som har lagt en mission for projektet ud. Målet er at bygge en decentral computer, som kører på internettet - deraf navnet.

Det skal simpelthen være muligt at bruge Internet Computer-konceptet til at lancere software, som så kan køre på den it-platform, der er skabt. Hvis du ønsker at lancere en konkurrent til Facebook, skal du altså kunne gøre det – uden at være nødt til at betale Microsoft, Google eller Amazon for serverplads og computerkraft. Som et eksempel har projektet selv lanceret en simpel konkurrent til Linkedin, som de har døbt Linkedup, der kører på Internet Computer-platformen.

I stedet for at købe sig ind hos Amazon er der i Internet Computer-projektet en lang række datacentre, som stiller hardware til rådighed. Oven over det ’svæver’ en it-platform, baseret på blockchain – altså den teknologi, der er grundstammen i alle kryptovalutaer. Her kan man bygge nye internettjenester, som rent fysisk vil køre hos flere af de tilmeldte datacentre, men som ingen udover skaberen selv har kontrol over.

Datacentre koster dog penge at drive – til hardwaren, elregningen og fiberforbindelsen – og her kommer den nye kryptovaluta ind i billedet. Den fungerer nemlig som bindemiddel for det hele.

Bitcoin og mange andre kryptovalutaer kræver, at man sætter sin computer til at regne på ekstremt svære regnestykker, før man til sidst har ’udvundet’ en bitcoin og på den måde får betaling. Regnestykket skal ikke bruges til noget, men er en måde at sikre en forbindelse mellem værdien af en bitcoin og et fysisk stykke arbejde, der koster noget i ’den virkelige verden’.

På samme måde får datacentre betaling for deres hjælp med at drive den store Internet Computer, i form af små bidder af valutaen Internet Computer. Her har det ’arbejde’, man skal levere for at få del i valutaen, altså en funktion, som det it-mæssige fundament for Internet Computer.

Dfinity, som har til huse i kryptomiljøet i den schweiziske by Zug, kalder selv Internet Computer for tredje generation af blockchain. Først kom bitcoin og skabte hele konceptet med en blockchain, hvor man gennem matematik og computerkode kunne skabe en ubrydelig kæde og tillid til systemet. Derefter fulgte ethereum, som gjorde det muligt at programmere en kryptovaluta og lægge betingelser ind. De fleste nye projekter i kryptoverdenen er derfor i dag bygget på ethereum. Og nu kommer altså Internet Computer, som ikke bare er en programmerbar blockchain, men en hel computerplatform, der skal være et alternativ til traditionelle datacentre.

Dfinity har været i gang med projektet i fem år og har undervejs rejst over 600 mio. kr. fra investorer som amerikanske Andreessen-Horowitz.

BRANCHENYT
Læs også