Tech

Manglen på computerchips fører til lange ventetider hos forhandlere

Kunderne hos de største elektronikforhandlere herhjemme har i nogle tilfælde ventet et halvt år på de mest efterspurgte varer.

Artiklens øverste billede
Elgiganten er blandt de danske elektronikforhandlere, der i øjeblikket ikke kan få fat i bestemte produkter som følge af den globale mangel på computerchips. Foto: Ernst van Norde

Køen til en coronatest kan være lang, men den er for intet at regne imod, hvad kunderne hos de største elektronikforhandlere oplever i denne tid.

Her betyder den globale mangel på computerchips, at ordrer fra efteråret 2020 endnu ikke er landet på lageret, hvilket har tvunget Elgiganten og Power til at bestille mange flere af de mest efterspurgte produkter hjem på én gang.

Derfor risikerer butikkerne i den kommende tid at blive overhalet af den teknologiske udvikling, hvis der lanceres nye tablets, høretelefoner eller spilkonsoller, som forbrugerne foretrækker på bekostning af de nuværende modeller.

»Normalt skal vi ud og lokke forbrugerne med varer. Nu står vi i den omvendte situation, for vi sælger alt, hvad der bliver leveret. Så vi har valgt at gamble lidt ved at fastholde alle vores bestillinger,« siger Simon Frølich, salgschef hos Power.

Han betragter situationen som en perfekt storm, eftersom manglen på computerchips - halvledere på fagsprog - skyldes nedlukningen af fabrikkerne under pandemien, der samtidig har fået efterspørgslen på hjemmeteknologi til at eksplodere.

Især er der rift om spilkonsoller. Ved den seneste leverance lykkedes det blot Power at få et par tusind udgaver af Sony Playstation 5, selv om salgschefen skønner, at flere end 100.000 kunder er parate til at købe konsollen herhjemme.

»Så vi skal op i nogle helt andre leverancetal for at kunne dække efterspørgslen,« konstaterer Simon Frølich.

Også Elgiganten har lagt en masse ordrer ud i markedet på de mest populære varer. Adm. direktør Peder Stedal kan i den forbindelse trøste sig med, at der er plads nok på det 115.000 kvadratmeter store centrallager i Sverige, såfremt alle varerne dukker op på samme tid.

»Men det er klart, at det ikke er en nem periode at operere i. Det gør det heller ikke nemmere, at et skib lagde sig på tværs i en periode,« siger Peder Stedal med tanke på blokeringen af Suezkanalen i flere dage.

Det er dog trods alt kun et fåtal af varer, der ikke er at finde på hylderne i disse måneder, understreger Power og Elgiganten. Det samme oplever butikskæden Humac, der forhandler udstyr fra Apple.

»Vi har ikke særligt store problemer på vores produkter, fordi Apple de seneste år har fået styr på sine chipleverandører ved at opkøbe en masse fabrikker og derfor er væsentligt bedre stillet end nogle af de øvrige elektronikproducenter,« forklarer Michael Bech, adm. direktør hos Humac.

Kunderne går imidlertid forgæves her og nu, hvis de er på udkig efter høretelefoner af mærket Airpod Max eller de seneste versioner af iPad’en.

»Vi har kunder, der har købt iPads i oktober 2020, men fortsat ikke har modtaget dem. For de kommer simpelthen ikke til Europa i den mængde, vi har behov for,« siger Michael Bech, som af samme årsag også er i bekneb for demomodeller i sine 23 butikker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.