Tech

TDC-ejere er klar til at forgylde 37 chefer med trecifret millionbonus

En ny bonusordning åbner ifølge Finans' oplysninger for, at 37 TDC-chefer kan lande en samlet gevinst på op mod 590 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Lasse Pilgaard, finansdirektør i TDC Group og medlem af den tre mand store direktion i telekoncernen, bekræfter, at han er en blandt 37 deltagere i en ny bonusordning. Foto: Gregers Tycho.

En snæver kreds af TDC-chefer har angiveligt op mod 590 millioner grunde til at yde en ekstraordinær indsats.

De er alle deltagere i et nyt bonusprogram, som TDC’s ejere, pensionsgiganterne ATP, PKA, PFA og den australske kapitalfond Macquarie, har søsat for »topledelsen og visse nøglechefer«.

I alt deltager 37 chefer fra den øverste ledelsesgruppe i TDC’s nye bonusprogram, og samlet har de satset 59 mio. kr. i jagten på en kontant gevinst i millionklassen.

»Det realistiske afkast forventes at være to til fire gange det beløb, den enkelte leder har investeret,« siger Lasse Pilgaard, finansdirektør i TDC Group.

Men i virkeligheden kan gevinsten blive langt større, fortæller en kilde med indsigt i ordningen til Finans.

»Når cheferne frem mod 2023 en række fastsatte mål, vil de kunne hente op til 10 gange det beløb, som de har skudt ind i ordningen,« lyder det.

Det har derfor også været os magtpåliggende, at ledelsens investeringsprogram har et loft for den enkelte, så vi sikrer, at deres afkast ikke stikker af.

ATP, PKA og PFA om TDC's nye bonusprogram

Ifølge Finans’ oplysninger er den særlige bonusordning et engangstilbud, der skal sikre, at telegiganten kommer til at fremstå som en investeringsmæssig lækkerbisken for potentielle investorer.

Lasse Pilgaard ønsker ikke at oplyse om sit indskud i ordningen, men han fortæller, at deltagerne har fået mulighed for at indskyde op til et års grundløn.

TDC oplyser, at den nye bonusmodel er godkendt af bestyrelsen.

I ejerkredsen har især ATP de senere år kritiseret store bonusordninger til topledelser.

»Vi har tilstræbt at finde et balanceret forhold mellem at kunne fastholde de ledende medarbejdere til den komplekse transformation, som TDC er godt i gang med, og samtidig ramme et markedskonformt niveau for den type investeringsprogrammer. Det har derfor også været os magtpåliggende, at ledelsens investeringsprogram har et loft for den enkelte, så vi sikrer, at deres afkast ikke stikker af,« lyder det i et skriftligt svar fra ATP, PFA og PKA, som samlet ejer 50 pct. af telegiganten.

En bonus på fire gange indskuddet vil sikre TDC-cheferne 236 mio. kr. Ved 10 gange indskuddet er udbyttet 590 mio. kr. Til gengæld er det ikke risikofrit at deltage i TDC’s bonusprogram. Deltagerne kan i værste fald miste 40 pct. af indskuddet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.