Tech

Et hacket netværk har fældet forbrydere på tværs af Europa – flere sager er på vej i Danmark

Dansk politi har været en del af en international operation, som har resulteret i anholdelser i flere europæiske lande. Ekspert efterlyser klarere lovmæssige rammer i sager om digital efterforskning.

I Sverige har materialet fra Encrochat vist sig at være særdeles effektivt over for især bander. Men materialet skaber lige nu også debat i Sverige. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix Den 8. april 2020 blev et medlem af banden Husumgruppen dræbt på en parkeringsplads i forstaden til København. Drabssagen er en af de første sager i Danmark, hvor materiale fra den krypterede tjeneste EncroChat indgår som et centralt bevis.  Arkivfoto: Jens Dresling

En lang række danske sager er ifølge Rigspolitiet på vej, efter det har fået adgang til de kriminelles hemmelige beskeder. Efter fransk politi forrige år infiltrerede det digitale kommunikationsnetværk Encrochat, der blev brugt af organiserede kriminelle grupper i flere europæiske lande, er flere end 1.000 personer på tværs af Europa blevet anholdt.

Den svenske kriminolog Manne Gerell, Malmø Universitet, fortæller, at der ligefrem kan aflæses et fald i svenske banders aktivitet, efter at svensk politi fik adgang til Encrochat-materialet.

Det er i udgangspunktet klart i strid med retsplejelovens regler.

Anders Schønnemann, forsvarsadvokat.

Chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter Henrik Sønderby oplyser, at dansk politi igennem en længere periode har været en del af operationen:

»I den forbindelse har vi fået adgang til en stor mængde yderst interessante og værdifulde efterretninger, som for en stor dels vedkommende vil indgå i nye, verserende eller tidligere efterforskninger, og det vil uden tvivl medføre en lang række sigtelser og tiltaler.«

Ifølge Europol har politiet via hacking-aktionen fået adgang til millioner af beskeder sendt mellem kriminelle, og det har også været muligt for politiet at læse med, mens beskederne blev skrevet.

I både Danmark og Sverige lyder der dog kritik af, at fransk politi har overvåget beskeder uden en begrundet mistanke.

»Selve mistanken – hvor svag den end måtte være – bliver jo så at sige genereret af materialet og opstår i sagens natur først, efter at materialet er indhentet og modtaget. Det er i udgangspunktet klart i strid med retsplejelovens regler,« siger Anders Schønnemann, der er forsvarer i en sag, hvor Encrochat-materiale indgår som et afgørende bevis.

Lene Wacher Lentz, adjunkt i strafferet og straffeproces ved Aalborg Universitet, mener, at der er behov for klarere retningslinjer, når politiet som i den aktuelle sag modtager efterforskninger baseret på hacking fra udlandet.

Justitsminister Nick Hækkerup skriver, at beviserne skal være inden for lovens rammer, men er ikke bekymret:

»Der er intet usædvanligt eller nyt i, at dansk politi får oplysninger fra kollegaer i udlandet, og hvis de oplysninger kan bidrage til at skabe klarhed over en sag og få kriminelle dømt, så er det kun glimrende.«

BRANCHENYT
Læs også