Tech

Telekæmper i åben priskrig om Ferrari-løsning til bredbåndskunder

Telenor var først med 2,5 Gbit/s-forbindelser til bredbåndskunder. Nu følger Yousee trop - og sænker prisen.

Artiklens øverste billede
Yousee er klar til at bide skeer med Telenor om danskere på jagt efter den ultimative bredbåndsløsning i markedet. Foto: TDC.

Telenor og TDC-ejede Yousee er havnet i åben priskrig om foreløbig 27.000 potentielle bredbåndskunder i bl.a. Aarhus, Aalborg, Odense og dele af Storkøbenhavn.

Årsagen er TDC Nets nylige lancering af 2,5 Gbit/s-bredbåndsforbindelser.

Den nye bredbåndsløsning, som Telenor kalder »internetforbindelsernes Ferrari«, blev sat på salgshylden i TDC Net i marts. Men selv om TDC Net ejes af TDC, som også ejer Yousee - Danmarks største bredbåndsudbyder, var Telenor først til at sikre sig en videresalgsaftale med TDC Net.

Derfor lancerede Telenor allerede sidste uge den nye Ferrari-løsning til en månedlig pris på 599 kr.

»Hastigheden er især attraktiv for kunder, der for eksempel arbejder med meget komplekse grafiske filer, men den kan også friste folk, der bare gerne vil have en internetforbindelse ud over det sædvanlige,« fastslog Lars Kyrø, internetchef i Telenor, i forbindelse med lanceringen.

Nu svarer Yousee så igen ved at skære 10 pct. af prisen.

»Prisen på YouSee’s nye 2,5 Gbit/s-bredbåndsprodukt er 549 kr. om måneden, og man får både en router og sikkerhedspakke med ved oprettelse,« lyder det i Yousee-udspillet.

Selv om kampen i første omgang står om ca. 27.000 kunder i landets største byer, stopper den prismæssige tvekamp næppe her.

Yousee-topchef Jacob Mortensen er nemlig klar til at rulle satsningen ud i takt med, at TDC Net får rullet Ferrari-forbindelsen ud til flere husstande og virksomheder rundt om i landet.

»Der er endnu kun et begrænset antal husstande, der har mulighed for at få 2.500 Mbit, men vi regner med løbende at kunne tilbyde det nye lynhurtige bredbåndsprodukt til endnu flere danskere,« siger Jacob Mortensen.

Selv om 2,5 Gbit/s-forbindelser kan blive fremtidens slagmark for udbydere som Telenor, Yousee, Telia og måske Fastspeed, er det her og nu 1 Gbit/s-forbindelsen, som er centrum for selskabernes prisopgør.

Efter at Fastspeed underbød hele markedet med en pris på 249 kr. for 1 Gbit/s leveret via kabel-tv-nettet, har Telenor fulgt trop med MaxSpeed til samme pris. Det samme har Telia og TDC-ejede Hiper, mens Yousee-prisen ligger på 299 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.