Tech

Krig om bredbåndskunder: Ewii skyder med skarpt mod Norlys

Ewii og Norlys er røget i totterne på hinanden, fordi Norlys bruger penge på at grave fiberkabler ned side om side med Ewiis fibernet.

Artiklens øverste billede
I Vejle kan bredbåndskunder ud over forskellige udbydere også vælge mellem forskellige fibernet, da både Norlys og Ewii har fiberkabler liggende under de samme fortovsfliser. Foto: Ewii.

De to jyske energikæmper Ewii og Norlys er havnet i åben krig om bredbåndskunder i Trekantsområdet.

Mens Erhvervsstyrelsen er på vej med en ny bredbåndsregulering, der bl.a. skal sikre, at digitaliseringen af Danmark sker på en fornuftig måde, oplever Ewii-koncernen, at tele- og energikæmpen Norlys graver fiberkabler ned på steder, hvor der allerede findes et Ewii-fibernet, som alle kan leje sig ind på.

Sammenstødet mellem de to fiberudbydere betyder f.eks., at beboere på en villavej i Vejle kan vælge mellem en 1 Gbit/s-forbindelse leveret via Norlys-fiberkabler til 339 kr. og en 1 Gbit/s-forbindelse leveret via Ewii-fiberkabler til 299 kr., hvor begge fibernet er gravet ned under de samme fortovsfliser.

Samfundsøkonomisk er det hul i hovedet. Det giver ingen mening.

Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii

»Samfundsøkonomisk er det hul i hovedet. Det giver ingen mening,« siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii-koncernen, om situationen.

Torben Poulsen, direktør i Norlys Tele, forklarer, at selskabet graver fiberkabler ned i områder, hvor man øjner muligheden for at drive en god forretning - uanset om konkurrenter allerede har fibernet i jorden i det samme område.

»Alle fibernet drives på kommercielle vilkår. Derfor køber vi heller ikke præmissen om, at et selskab nærmest har monopolstatus i et område, bare fordi man rullede fiber ud først,« siger Torben Poulsen.

I et høringssvar til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den nye bredbåndsregulering forklarer Ewii om krigen med Norlys, at Ewii har bygget sin fiberløsning op omkring en platform, der udbydes af TDC-ejede TDC Net, og den løsning nægter Norlys-ejede Stofa umiddelbart at bruge.

»Tilbagemeldingen er, at Stofa gerne vil anvende Ewiis infrastruktur, men betingelsen er, at Ewii Fibernet skal indgå en 10-årig uopsigelig aftale med det ligeledes Norlys-ejede selskab OpenNet (Norlys-koncernens platform, red.),« skriver Ewii-ledelsen.

Vi er både forbavset og meget forundret over Ewii-ledelsens tilgang til den her sag.

Torben Poulsen, direktør i Norlys Fiber

Det afviser Ewii til gengæld, fordi Norlys-løsningen vil koste ca. 40 mio. kr. at indføre.

Derfor kan bredbåndskunder på villavejen i Vejle nu vælge mellem flere fibernet. Men ud over at være en samfundsøkonomisk bet bremser de parallelle fibernet ifølge Ewii også »den spirende konkurrence på detailmarkedet«.

Norlys understreger, at man ikke ønsker at kriges med Ewii.

»Men vi er både forbavset og meget forundret over Ewii-ledelsens tilgang til den her sag. Faktum er jo, at i områder med nybyggeri ser vi hele tiden, at der bliver gravet flere fiberkabler fra forskellige netselskaber ned i de samme fortove,« siger Torben Poulsen.

Andelsejede Norlys har tidligere haft en ambition om inden 2024 at føre en fiberforbindelse forbi samtlige 735.000 andelshavere spredt ud over store dele af Jylland.

I dag barren hævet. Nu er målet ikke bare at lægge fiber ud til andelshaverne. I stedet er det at blive en »national fiberspiller« med kunder - og fibernet - rundt om i hele landet, fortæller Norlys-direktøren.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.