Tech

Moskvas metro indfører kontroversiel ansigtsbetaling: »Et farligt nyt skridt«

Den kendte metro i Moskva indfører »verdens første« ansigtsbetaling på storbyens over 240 stationer. »Vi rykker tættere på autoritære stater som Kina,« lyder det fra en aktivist.

Artiklens øverste billede
Der bor 12,6 mio. mennesker i Moskva, og mange af dem bruger dagligt metroen for at komme frem og tilbage fra universitet eller arbejde. Mellem 4-5 mio. turister besøger i gennemsnit desuden årligt byen. Alexander Nemenov/AFP)

Kender du det med at stå at fumle efter det rigtige kort, når du skal betale?

Det kan indbyggere og turister snart slippe for, når de rejser med Moskvas populære og historiske metro. Det skriver den russiske storbys borgmester Sergey Sobyanin på Twitter.

»Nu har alle passagerer muligheden for at betale for rejser uden at tage deres telefon, metro- eller bankkort op,« skriver han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ansigtsbetalingssystemet blev rullet ud i fredags, og den kort-, penge- og telefonløse betalingsmodel bliver kaldt verdens første af sin slags i praksis. Nu kan passagererne i stedet kigge i et kamera, før de entrerer.

»Moskva er den første by i verden til at introducere ansigtsbetaling på så stor en skala. Teknologien er ny og meget kompleks, og vi vil fortsætte med at udvikle den,« skriver borgmester Sergey Sobyanin.

For at aktivere ansigtsbetalingen skal passagerer forbinde Moskvas metros mobilapp med et billede med dem selv, bankkort samt det såkaldte Troika-kort, som er Moskvas metros svar på det danske rejsekort.

Russiske aktivister har allerede kritiseret det nye system, fordi de frygter, at de private data kan blive misbrugt af de russiske myndigheder.

»Det er et farligt nyt skridt i Ruslands fremstød for kontrol over dets befolkning. Vi har brug for fuld transparens om, hvordan denne teknologi vil fungere i praksis,« siger Stanislav Shakirov, grundlægger af gruppen Roskomsvoboda, der dedikerer sig selv til at beskytte digitale rettigheder og informationsfrihed i Rusland, til The Guardian, og tilføjer:

»Vi bevæger os tættere på autoritære lande som Kina, der også har tilegnet sig ansigtsteknologi. Moskvas metro er en statslig institution, og al data risikerer at ende i hænderne på sikkerhedsmyndighederne.«´

Moskvas metro er normalvis tætpakket. Mellem 6-7 mio. mennesker i gennemsnit bruger hver dag metroen til at komme rundt i den russiske hovedstad. Foto: Camilla Stephan

Som modsvar har de russiske myndigheder sagt, at passagerernes data vil være »sikkert krypteret,« og at den indsamlede information om folks færden vil blive samlet i datasikkerhedscentre, som kun indenrigsministeriets personale har adgang til.

Sergey Sobyanin forventer, at op til 15 pct. af metropassagererne vil bruge ansigtsbetalingssystemet regelmæssigt inden for de næste tre år, skriver The Moscow Times.

Også i Danmark er der eksperimenteret med ansigtsbetaling. I 2019 testede betalingsgiganten Nets et pilotprojekt i en kantine på Østerbro i København, hvor kunderne kunne betale ved at lade deres ansigt scanne.

Tidligere har Københavns Handelsskole også kørt en ordning, hvor studerende kan betale i kantinen ved at scanne deres finger.

Moskvas metro er den travleste i Europa med 6-7 mio. passagerer i gennemsnit hver dag. Af turister i den russiske storby karakteriseres en stor del af metrostationerne som en turistattraktion i sig selv, eftersom mange af de over 240 metrostationer er bygget i Josef Stalins tid og stadig er dekoreret og bærer stor præg af Sovjet-tiden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.