Tech

Netflix hæver priserne i USA - når dansk prisniveau

Streaminggiganten Netflix hæver abonnementspriserne i hjemlandet USA, da tilstrømmen af kunder har været aftagende.

Netflix hæver nu priserne i USA. Foto: Bloomberg photo by Gabby Jones.

En aftagende tilstrøm at kunder har fået streaming-giganten Netflix til at profitoptimere.

Netflix hæver nu priserne for sine amerikanske kunder som led i en langsigtet strategi om at holde sig på toppen af steamingmarkedet, hvor flere store spillere har budt Netflix op til dans.

Det skriver CNBC.

De månedlige omkostninger for basisabonnementet stiger med én dollar til 9,99 dollars, standardplanen springer fra 13,99 til 15,49 dollars, og premiumplanen stiger fra 17,99 til $19,99 dollars, ifølge Netflix’s hjemmeside. De canadiske priser stiger også.

Over for CNBC bekræfter en talsmand for Netflix ændringerne i en erklæring.

»Vi opdaterer vores priser, så vi kan fortsætte med at tilbyde en bred vifte af kvalitetsunderholdningsmuligheder.«

Når prisstigningerne er trådt igennem, skal amerikanerne nu betale lige så meget for et Netflix-medlemskab, som vi skal i Danmark. Danmark har bortset fra Schweiz altid været det land, der har betalt mest for et medlemskab.

Det er ikke første gang Netflix hæver priserne i hjemlandet USA. Det samme skete i både 2019 og 2020.

Ifølge CNBC havde både børsmarkedet og analytikerne på Wall Street regnet med en prisstigning. Investorerne sender Netflix-aktien op med 1,25 pct. ved markedets lukning.

I oktober hævede Netflix priserne i vores naboland Sverige. Det vides endnu ikke om Netflix i samme omgang vil hæve priserne i Europa og Danmark. Et streamingabonnement i Danmark koster lige nu 79 kr. for et basisabonnement, 99 kr. for standard, og 129 kr. for premium.

Læs også
Top job