- For abonnenter
Mange unge vil hellere have adgang til ting end eje dem
Abonnementsordninger breder sig i stor stil – især blandt folk under 40 år. Danskerne købte i 2021 bl.a. blomster, briller, plejeprodukter, musik, tv, film, transport og mad på abonnement for 33 mia. kr. Men hver femte betaler for abonnementer, de ikke får nok ud af, viser en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Mette og Thomas Strudsholm er et helt tilfældigt par: Midt i 30’erne, ansat i banksektoren med gode indtægter, tre børn og et dejligt parcelhus, som de er flyttet ind i på en villavej i Silkeborg efter at have studeret i Aarhus.
Ligesom mange andre danskere har de mange abonnementer – på musik, lagerplads i skyen, madopskrifter, streaming, kontaktlinser, vedligehold af træterrassen og meget andet. Og ligesom mange andre danskere bruger de ikke dem alle lige meget.
»Det værste er de abonnementer, man helt har glemt, at man har, men alligevel betaler til hver måned,« siger Thomas Strudsholm, der sammen med sin hustru har gjort det til en vane én gang året at holde budgetdag, hvor alle poster på deres konti bliver gennemgået.
Musiktjenesten Spotify er et eksempel på, at Mette og Thomas Strudsholm betaler for noget, som ikke bliver brugt ret meget. Et andet eksempel er Dropbox, som de bruger til opbevaring af billeder, men vel at mærke kun en lille del af de terabytes, som de betaler for.
»Jeg vil også godt indrømme, at HBO Max heller ikke er den streamingtjeneste, vi bruger allermest,«