Tech

Bodyguards døgnet rundt: Facebook-koncernen brugte 172 mio. kr. på at passe på Mark Zuckerberg i 2021

Det er ikke billigt for Facebook-koncernen Meta at sikre topchef Mark Zuckerberg. Samlet blev der brugt 172 mio. kr. på formålet sidste år, men det er nødvendigt, mener Meta.

Artiklens øverste billede
Det er 43 gange dyrere at beskytte Mark Zuckerberg end Apples topchef Tim Cook. Som topchef for Meta er Mark Zuckerberg i en særlig situation, mener Meta. Foto: AP/Noah Berger

Mark Zuckerbergs løn er meget beskeden. År efter år nøjes han med én dollar, altså en månedsløn på omkring 50 øre. Men Meta, koncernen der rummer Facebook og Instagram, har andre udgifter til topchefen. Først og fremmest sikkerhed.

I en meddelelse til markedet oplyser Meta nemlig, at der i 2021 blev brugt 172 mio. kr. på at beskytte Mark Zuckerberg og hans familie. Af dem var 103 mio. kr. direkte udgifter, mens resten blev udbetalt til Mark Zuckerberg til at dække sikkerhedsudgifter på den private front.

Hvad man får af sikkerhed for de penge, ønsker Meta ikke at fortælle om. Men ifølge Business Insider er Mark Zuckerberg og hans familie konstant omgivet af bodyguards og har sikrede rum til rådighed.

Andre selskaber i samme kaliber bruger til sammenligning meget mindre på at beskytte topchefen. Hos Amazon blev der i 2021 brugt 11 mio. kr. tilsammen på bestyrelsesformand Jeff Bezos’ sikkerhed og rejser med privatfly. Og Apple kunne nøjes med 4 mio. kr. til beskyttelse af topchef Tim Cook.

Meta har i en udtalelse forklaret, at trusler mod Mark Zuckerberg har gjort det nødvendigt med høj sikkerhed. Og det særlige for Mark Zuckerberg er, at han bliver set som en slags personificering af Facebook.

»Det betyder, at negative følelser rettet mod vores selskab bliver direkte associeret med, og ofte overført til, Mr. Zuckerberg,« skriver Meta.

Den anden nøgleperson i ledelsen hos Meta, Sheryl Sandberg, har i øvrigt også fået tildelt beskyttelse fra Meta. Her blev der brugt godt 60 mio. kr. til formålet i 2021.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.