Tech

Bombe tikker under dansk robotindustri: Tusindvis af danske arbejdspladser i fare

Et nyt direktiv fra EU kan få katastrofale konsekvenser for den danske robotindustri, der har skabt i tusindvis af nye arbejdspladser og milliarder i omsætning. Politikere arbejder på at afmontere bomben. Branchen håber på det bedste, men der er ingen garantier fra Bruxelles.  

Artiklens øverste billede
Robotter spiller en afgørende rolle i mange virksomheder rundt om i Europa. Men udfaldet af forhandlinger i EU kan få store konsekvenser for mulighederne for at benytte dem.

Automatiseringen af de europæiske virksomheder kan i værste fald gå helt i stå, og det danske roboteventyr risikerer en gevaldig mavepuster, hvis et udspil fra EU-kommissionen bliver til virkelighed.

Med udspillet til de nye EU-regler lægges der op til, at ændringer af en stor gruppe robotter altid skal godkendes af en ekstern tredjepart, og det - frygter robotindustrien - gør brugen af robotterne så dyr og besværlig, at det ikke kan betale sig. Det vil smadre det europæiske marked.

Konsekvenserne ved udspillet er grænsende uoverskuelige, lyder det fra Universal Robots, der er en af de store robotvirksomheder herhjemme.

»Det vil være en katastrofe for os. Europa er et af vores vigtigste markeder,« siger David Brandt, technology officer for Universal Robots.

»Det, der vil ske, er, at man vil holde op med at automatisere i Europa med de øgede omkostninger, der vil komme. Så vil man i stedet rykke det hele til Tyrkiet eller Østasien, hvor der ikke er disse regler,« uddyber han.

EU-Kommissionen har i sit oplæg lagt op til, at alle de robotter, som mange danske virksomheder benytter i produktionen fremover vil blive anset som såkaldte ‘højrisiko-maskiner’, der kræver godkendelse fra en ekstern konsulent, hver gang man bruger robotterne til en anden type opgave.

Det frygter robotindustrien vil trække luften fuldstændigt ud af fleksibiliteten bag de såkaldte kollaborative robotter (cobots), der løbende flyttes rundt og løser forskellige opgaver hos virksomhederne.

»De store kunder bruger meget robotterne til traditionelle ting, men vi har en væsentlig gruppe, hvor omstillingsmuligheden er væsentlig. Kigger man på de små og mellemstore danske virksomheder, som vi har en kæmpe gruppe af, så omstiller de jo hele tiden,« siger David Brandt, der selv har en ph.d. i kunstig intelligens.

Han er bekymret for både omkostningerne, der nemt kan løbe op i 100.000 kr. for en godkendelse og og ikke mindst ventetiden på godkendelsen, før robotten igen er i gang.

Universal Robots er ikke alene. Udviklingen af robotindustrien herhjemme har mildest talt været et erhvervsmæssigt triumftog.

En analyse fra Damvad Analytics har tidligere beskrevet, at sektoren dengang direkte beskæftigede 8.500 personer, og hvis man medregner underleverandører, leverede den på daværende tidspunkt 18.000 årsværk og en omsætning 27,8 mia. kr.

Dengang var prognosen, at det væksteventyr ville fortsætte frem mod 2025. Men samme sektor kan altså få en reguleringsmæssig mavepuster på halvvejen, hvis forhandlingerne i EU-apparatet falder skævt ud.

Derfor er der også meget på spil, lyder vurderingen fra landets største erhvervsorganisation, DI.

»Vi har en stærk robotbranche i Danmark, og det er vigtigt, at den kan fortsætte den positive udvikling, hvor automatisering og robotter er med til at styrke produktivitet, effektivitet og konkurrenceevne i det danske erhvervsliv,« skriver Mette Peetz-Schou, seniorchefkonsulent hos DI, i et skriftligt svar til Finans.

Her har man været meget engageret i de modtræk, der er lanceret til kommissionens udspil. Netop indsparkene fra EU-parlamentet og EU-rådet bliver afgørende, når forhandlingerne om den endelige aftale går i gang i begyndelsen af næste uge.

Fra dansk side har man på mange niveauer arbejdet for at få opblødt formuleringerne, så de endelige regler ikke ender som utilsigtede krav om, at de små robotter skal godkendes, hver gang de ændrer funktion.

Det ændrer dog ikke på, at EU-kommissionens forslag fortsat ligger på forhandlingsbordet, og dermed er det endelige udfald ikke givet på forhånd.

Det forklarer Marianne Vind, der er medlem af EU-parlamentet for Socialdemokratiet og sidder i et af de udvalg, der har været inde over arbejdet med sagen.

Hun mener, at EU’s fokus på medarbejdersikkerhed er glimrende, men at det er et fejlskud, hvis det spænder ben for den automatisering, der skal bidrage til, at europæiske virksomheder forbliver konkurrencedygtige.

»Hvis virksomhederne bliver sat tilbage, så de ved den mindste omprogrammering på maskinen ikke kan fortsætte, før de eksempelvis har haft besøg af en ekspert fra Teknologisk Institut, så er der ingen gevinst - hverken for lønmodtagerne, virksomhederne eller samfundet,« siger hun.

Hun har oplevet en “maskinstormer-tilgang”, hvor kræfter i visse EU-lande er bange for robotteknologi, fordi man frygter, at det vil koste arbejdspladser i stedet for at skabe flere og mere sikre af slagsen.

Så selvom det kan virke logisk at rydde en reguleringsmæssig snubletråd af vejen, tør hun ikke garantere politisk opbakning fra Bruxelles i sagen.

»Forhandlinger er stadig i gang. Det kan falde ud til alle sider,« siger hun.

Knap så skeptisk er Pernille Weiss fra Det Konservative Folkeparti. Hun sidder i gruppe med slovakiske Ivan Štefanec, der skal forhandle på vegne af parlamentet.

»Vi har klædt EU-parlamentets forhandler rigtig godt på, så jeg ser ikke så bekymret på det, som Marianne Vind gør. Men det bliver ikke ‘a walk in the park’,« understreger Pernille Weiss og peger på, at Polen og Spanien trækker i en anden retning.

Hun understreger dog vigtigheden af, at EU’s politikere forholder sig til den vigtige rolle, som robotterne spiller for at modvirke den europæiske industris forventede massive mangel på arbejdskraft.

I den fynske robotklynge er der ikke andet at gøre end at håbe på, at den politiske fornuft sejrer. David Brandt ser dog positivt for muligheden for, at reglerne bliver rettet til.

»Men det er politik, og der er ingen 100 procents garantier. Det er dog min klare forventning, at det lykkes.«

Det forlyder, at forhandlingerne starter i næste uge og kommer til at køre hen over efteråret.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.