Mens alle taler om truslen fra Rusland, foregår en skyggekrig, der vil forme verdens fremtid

YPRES 

Med få sekunders mellemrum afgiver maskine ”R69” en serie af klik.

Ud falder fire brikker med otte sølvfarvede aluminiumstråde strittende ud af den mørke epoxy.

Chippen fylder ikke engang halvdelen af en lillefingernegl.

Klik.

Overfor spytter ”R45” yderligere fire chips ud, og længere nede ad gangen er det ”R50”.

Alle døgnets timer fodrer ansatte i mørkegrønne jakker og særlige hvide sko, der modvirker statisk elektricitet, lokalets 180 maskiner med smalle rør fyldt med chips.

»De bedste operatører, vi har, er uddannede frisører. De har simpelthen en særlig evne til at organisere sådan en håndfuld rør,« siger Lorenzo Lefever, driftsleder på Melexis’ afdeling i den belgiske by Ypres.

I gennemsnit sidder der 18 af firmaets elektriske chips i hver eneste nye bil i verden. Som passager eller chauffør tænker man ikke over det, men en moderne bil er også en computer.

De chips, der kommer ud af maskine ”R69”, en magnetisk positionssensor ved navn MLX90393, sørger for, at et tryk på speederen registreres og omsættes til fart.

En anden af firmaets brikker sikrer, at bilvinduet stopper med at rulle op, hvis den registrerer modstand. 

Sådan udfylder hver eneste chip en simpel, men helt afgørende rolle – flere af dem vil resultere i alvorlige ulykker, hvis de svigter.

De klikkende maskiner i Ypres afprøver chips under temperaturer fra 40 minusgrader til 150 varmegrader, og det er blot en af mindst 10 test, som hver enkelt lille chip gennemgår på sin utrolige rejse.

At producere elektriske chips kræver et setup så sindrigt, at vestlige politikere og sikkerhedsrådgivere finder det dybt bekymrende.

»Vi er afhængige af avancerede chips, der fremstilles i Asien,« sagde en ærlig Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, sidste år.

Og hun har ret.