• Artiklen opdateres
Tech

Ny direktør afslører kæmpe rod i FTX: Har aldrig set noget lignende

Den nye topchef for den konkurstruede kryptobørs FTX slagter i et offentliggjort vidnesbrd selskabets tidligere ledelse med stifter Sam Bankman-Fried i spidsen og betegner de seneste års regnskaber og dokumentation som utroværdige.

Artiklens øverste billede
Sam Bankman-Fried stiftede FTX i 2019. Nu undersøges han for sin medvirken til kryptobørsens kollaps. Foto: Stefani Reynolds / AFP

Kryptobørsen FTX’ spektakulære kollaps har taget en ny drejning, efter at virksomhedens nyindsatte direktør, rekonstruktionsspecialisten John Ray III, har sået tvivl om, hvorvidt virksomhedens regnskaber er til at stole på.

Han har i 40 år hjulpet virksomheder igennem rekonstruktioner og stod i spidsen for opgørelsen af boet efter oliegiganten Enron, som indgav sin konkursbegæring i 2001 efter afsløringen af udbredt regnskabssvindel.

»Jeg har aldrig før i min karriere set et så fuldstændigt svigt i en virksomheds kontroller og et så fuldstændigt fravær af pålidelig finansiel information som i dette tilfælde,« fastslår den tidligere Enron-direktør i et vidnesbyrd indsendt til konkursretten i den amerikanske stat Delaware.

»Fra kompromitteret integritet af systemer og mangelfuldt udenlandsk tilsyn over koncentrationen af kontrol i hænderne på en meget lille gruppe af uerfarne, usofistikerede og potentielt kompromitterede personer, er denne situation uden fortilfælde,« står der i dokumentet.

Topchefen er i fuld gang med at sætte sig ind i virksomhedens finansielle situation i forbindelse med, at den er endt i en rekonstruktion, og i sit vidnesbyrd oplyser John Ray III blandt andet, at han ikke stoler på de regnskabstal, som han er blevet præsenteret for.

På samme tid mangler der angiveligt et overblik over, hvor mange likvider de selskaber, der er omfattet af konkursbeskyttelsen, er i besiddelse af.

Han bemærker desuden, at det er uklart, hvem der har arbejdet for selskaberne, og hvad deres ansvar i så fald har været. For selskabet har ifølge direktøren været ude af stand til at lave en liste over medarbejdere. Og »gentagne forsøg på at lokalisere bestemte formodede ansatte for at få bekræftet deres status har hidtil været forgæves.«

Derudover blev der ifølge John Ray III ikke ført tilstrækkeligt regnskab over selskabernes ”digitale aktiver”, som ikke er blevet sikret, mens der var store huller i sikkerhedsprocedurerne.

På Bahamas har FTX brugt penge på at købe boliger og lignende til medarbejdere og rådgivere, hvilket i visse tilfælde skulle være sket uden behørig information.

Ifølge direktøren er en af de største mangler, at der mangler referater og anden dokumentation for ledelsens beslutninger.

FTX’ stifter Sam Bankman-Fried kommunikerede således ofte gennem applikationer, hvor beskederne blev slettet automatisk efter et bestemt tidsrum, og han opfordrede i øvrigt sine medarbejdere til at gøre det samme, fremgår det.

John Ray III slutter sin erklæring af med endnu et angreb på FTX-stifteren Sam Bankman-Fried, som selv efter sin afgang som adm. direktør ifølge sin efterfølger er fortsat med at give »uberegnelige og vildledende offentlige udtalelser«.

FTX søgte fredag i sidste uge om konkursbeskyttelse i USA, mens selskabets stifter og direktør Sam Bankman-Fried trådte tilbage, efter at kryptobørsen endte i en alvorlig økonomisk krise.

Før da havde han kæmpet med at samle adskillige milliarder dollars sammen i et forsøg på at redde selskabet, da kunderne hævede deres indestående på FTX i massevis af frygt for, at den skulle kollapse.

En række artikler fra kryptomediet Coindesk havde inden da afdækket, at FTX tilsyneladende havde lavet store udlån til søsterselskabet Alameda Research, som havde brugt dem på risikable investeringer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.