Tech-iværksættere beskylder staten for unfair konkurrence – og for at ødelægge et spirende eksporteventyr

Det gik strålende for Famly, der havde udviklet en app til vuggestuer og børnehaver. Men så begyndte staten at arbejde på en konkurrent. Da Aula blev lanceret i 2019, blev Famlys muligheder for at sælge til offentlige kunder i Danmark helt udraderet.

Problemet er, at Famlys oplevelse bare er én af mange. Derfor er det blevet risikabelt som dansk tech-iværksætter at satse på et produkt til offentlige kunder.

Sådan lyder kritikken fra en række iværksættere og organisationen Danske Tech Startups.

»Det offentlige kan slet ikke finde ud af at arbejde med iværksætterne. Man kunne lave åbne standarder, som alle så kunne bygge noget ovenpå. Men i stedet laver de deres eget projekt. Og ofte fungerer det ikke lige så godt for brugerne,« siger Esben Gadsbøll, formand for Danske Tech Startups.

I dag er det for eksempel iværksætterne hos Drivi, der kæmper for ikke at blive kørt over af et projekt, som kommunerne og KL har barslet med. Drivi står bag et system til køreskoler, som blandt andet samler alle dokumenter, man skal have med til køreprøve, i digital form.

»Vi er rigtig kede af, at vi ikke kan få et bedre samarbejde med staten Danmark. Vi har fået på skrift fra KL, at de ønsker at lave en kopi af Drivi. Det er jo rigtig skørt at bruge mange penge på at bygge noget, som allerede findes,« siger Kasper Tikjøb, bestyrelsesformand for Drivi.

At skattekronerne udnyttes dårligt, er en del af kritikken fra iværksætterne.

Hos Famly har adm. direktør Anders Laustsen lavet et regnestykke. Aula, som er til både skoler og daginstitutioner, kostede over 500 mio. kr. at udvikle med langt færre funktioner, end Famly kunne tilbyde.

»Vi startede i 2013, og vi har ikke i hele vores levetid brugt i nærheden af 500 mio. kr. Og vores produkt er meget større. Der er en grund til, at det ikke er lovligt at have monopol på det private marked. For så får man ikke den bedste løsning til prisen,« siger han.

At det offentlige Danmark vælger at lave egne systemer kan give nogle fordele, men også nogle ulemper. Ikke kun for de tech-iværksættere, som allerede er på markedet, forklarer Kim Normann Andersen, professor i digitalisering ved Copenhagen Business School.

»Man går i klassisk offentlig selvsving og laver et it-projekt, der bliver kastet mange penge efter. Og så skal det også bruges i mange år, for nu er det købt og betalt. Tankegangen er, at man får ét system til alle, for eksempel med Aula til skolerne. Men man låser sig, og man får ikke ret meget teknisk innovation,« siger professoren, der har arbejdet med offentlig digitalisering i årtier.

Hos Valified udvikler man værktøjer til virksomheder, der ønsker at måle og forbedre deres klimaaftryk og grønne profil. Det område er staten også gået ind i med it-løsningen Klimakompasset.

»Vi er grundlæggende store tilhængere af Klimakompasset, men nu oplever vi, at det breder sig ud og konkurrerer på områder, som ikke giver mening for virksomheder og startups på området. Det kan koste os meget dyrt som samfund, hvis vi ikke formår at sætte et skel op mellem den offentlige sektor og innovative startups,« mener Jesper Kring, direktør for Valified.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund, og derfor er der et stort potentiale for eksport af it-løsninger, som eksempelvis kan hjælpe med grøn omstilling. Derfor er det helt bagvendt, at staten modarbejder de spirende startups, mener Jesper Kring.

»Når staten går heads-on mod startups, kommer vi til at kannibalisere hele det innovations- og vækstlag, som vi skal leve af i fremtiden,« siger han.

Erhvervsstyrelsen har i en skriftlig kommentar forklaret, at eksempelvis Klimakompasset blev til efter ønske fra regeringen og erhvervsorganisationer, og at beregningsmotoren er tilgængelig for alle. Dermed kan private aktører arbejde videre på det grundlag og trække data derfra.

»Erhvervsstyrelsen hilser private værktøjer velkommen og arbejder for at understøtte danske iværksætteres udvikling på området,« skriver styrelsen.

At større brug af de kommercielle løsninger kan føre til nye eksportsucceser, er professor Kim Normann Andersen enig i.

»Du mister nogle små it-virksomheder og risikerer at dræbe noget af den innovation, der foregår der. Men så har vi omvendt fået Netcompany, som er blevet store på at udvikle offentlige it-systemer og har etableret sig i udlandet som en eksportsucces,« siger han.

Danske it-løsninger til offentlige kunder i udlandet kunne blive et nyt vindmølleeventyr, vurderer Esben Gadsbøll fra Danske Tech Startups.

»Jeg vil mene, at potentialet her er større end vindmøllebranchen, for vi er dem, der er længst fremme i verden med offentlig digitalisering. Vi kan skabe rigtig mange nye, store virksomheder her. Hvorfor løser vi det ikke på en måde, så vi kan skabe en stor, dansk eksport,« spørger han.