Dansk ingeniørgigant tager opgør med global it-jungle
Cement-og minevirksomheden FLSmidth gør klar til hovedrengøring på it-området. Stribevis af opkøb og lokalt selvstyre betyder, at selskabet har ophobet en enorm 'teknisk gæld'. Nu skal der ryddes op, og her hjælper inspiration fra en anden dansk topvirksomhed.
En finne rydder op i Valby.
Det kunne meget vel lyde som en lettere trist skandinavisk genindspilning af action-braget ”En russer rydder op i Chicago” med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen. Men det er ikke tilfældet.
For efter år med opkøb og decentrale indkøbspolitiker skal it-landskabet hos cement- og minevirksomheden FLSmidth på en gevaldig slankekur.

