Tech

Historisk indgreb: TDC tvinges til at droppe Huawei-aftale

I en historisk afgørelse har Center for Cybersikkerhed stemplet en igangværende aftale mellem TDC Net og Huawei som en trussel mod Danmarks sikkerhed.

Artiklens øverste billede
TDC Net har haft et mangeårigt samarbejde med kinesiske Huawei om den danske telekæmpes fiberforretning. Foto: PR/TDC Net

Telekæmpen TDC Net, der har PFA, PKA og ATP i ejerkredsen, styrer mod en økonomisk lussing i en opsigtsvækkende sag om Danmarks sikkerhed.

Med afsæt i en ny telesikkerhedslov fra 2021 har Center for Cybersikkerhed (CFCS) bortdømt en aftale mellem TDC Net og kinesiske Huawei, der er central for den danske telekæmpes milliardstore fiberforretning.

»CFCS har i den forbindelse vurderet, at opretholdelse af aftalen udgør en væsentlig trussel mod statens sikkerhed,« fastslår CFCS i en mail til Finans.

Konkret anfører CFCS, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, at TDC Net er blevet pålagt at stoppe brugen af »visse Huawei-netkomponenter«, der bruges i telekæmpens fremstormende fiberforretning, senest med udgangen af 2026.

I telekredse peges der på, at den historiske afgørelse, som tvinger TDC Net til at sadle afgørende om i selskabets fiberforretning, kan føre en regning på et trecifret millionbeløb eller mere med sig.

TDC Net ønsker her og nu ikke at sætte beløb på regningen for det påtvungne brud med Huawei, som telekæmpen har arbejdet tæt sammen med siden 2011.

»Det kan vi ikke svare på p.t.,« lyder det fra kommunikationschef Jonas Sunn Torp i en mail til Finans.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, forklarer, at afgørelser af så vidtrækkende karakter, som branchen her er vidne til, selvsagt kaster regninger af sig.

»Den type afgørelser kan potentielt have meget store økonomiske konsekvenser for de berørte selskaber, idet det indebærer udskiftning af udstyr,« siger Jakob Willer.

TDC Net har ifølge telesikkerhedsloven mulighed for at gå til domstolene for at få afprøvet, om den spektakulære afgørelse er et »ekspropriativt indgreb«.

På grund af CFCS-afgørelsens indgribende karakter i TDC-forretningen kalder Jan Damsgaard, professor i digitalisering ved CBS, det »naturligt«, at TDC Net kræver og får erstatning.

»Det vil være rimeligt med en erstatning til TDC Net. Selskabet har valgt Huawei efter et udbud i jagten på den bedste teknologi. På det tidspunkt var situationen måske ikke til, at TDC-ledelsen tog den store geopolitiske hat på og vurderede, om det nu også var sikkerhedspolitisk smart på den lange bane med en Huawei-aftale,« siger Jan Damsgaard.

Direkte adspurgt afviser CFCS at forholde sig til, om man forventer et erstatningskrav fra TDC Net. Imens er TDC Net-ledelsen gået i tænkeboks, når det gælder en erstatningssag mod staten. 

»Det har vi ikke taget stilling til,« lyder det fra kommunikationschef Jonas Sunn Torp.

TDC-samarbejdet med den kinesiske teknologigigant Huawei har rødder tilbage til 2011 og har gennem årene budt på flere milliardaftaler.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.