Trods fem måneders ventetid: Tvunget til at betale i seks måneder for afbestilt Hiper-løsning

Det er vigtigt at læse det med småt, når der skrives under på aftaler. Det viser en ny afgørelse fra Teleankenævnet.

I en principiel afgørelse når Teleankenævnet frem til, at en kunde skal betale for en løsning, som vedkommende ellers har afbestilt.

Sagen handler kort om en kunde, som den 9. november sidste år bestilte en fiberløsning hos Hiper, der er en del af TDC-familien.

Allerede dagen efter sendte Hiper en velkomstmail til den nye kunde. Men da fiberforbindelsen ville kræve noget gravearbejde, var meldingen, at den nye bredbåndsløsning først ville være klar til brug den 28. april – altså knap fem måneder efter bestillingen.

Hiper forklarer overfor Teleankenævnet, at den lange leveringstid skyldes, at fiberleverandøren – TDC Net som ejer TDC-forretningens infrastruktur – først kan få udført det nødvendige gravearbejde til den tid.

Den lange ventetid kom givetvis bag på kunden. I hvert fald ringede kunden den 21. december sidste år til Hiper for at annullere aftalen. Det skete med en forklaring om, at han havde modtaget et bedre tilbud fra en anden udbyder.

»Klager sendte herefter en skriftlig klage til indklagede (Hiper, red. ), hvor han gjorde gældende, at han var berettiget til at udtræde af den indgåede aftale, uden at han skulle betale for abonnementet i bindingsperioden,« fremgår det af sagsakterne.

Det er her, det med småt kommer ind i billedet.

Samme dag som kunden bestilte den nye fiberforbindelse hos Hiper, modtag han nemlig en ordrebekræftelse.

»Du kan fortryde den indgåede aftale i henhold til forbrugeraftale loven. Hvis du har fortrudt, skal du give os besked pr. brev eller mail på kundeservice@hiper.dk senest 14 dage fra modtagelsen af denne ordrebekræftelse,« skriver Hiper bl.a. i bekræftelsen.

Kunden har altså frem til den 23. november til at opsige aftalen, selv om selve bredbåndsforbindelsen først vil blive leveret fem måneder senere.

Den utilfredse kunde peger i klagen til Teleankenævnet på, at han mener, at fortrydelsesfristen først gælder fra det tidspunkt, hvor fiberforbindelsen er på plads, og abonnementet går i gang.

Omvendt peger Hiper på, at fortrydelsesretten tæller fra den 10. november og fastholder samtidig kravet om betaling i bindingsperioden på seks måneder.

Hiper forklarer ifølge sagsakterne kravet om betaling i bindingsperioden med, at »der er en række omkostninger forbundet med at levere internetforbindelse til slutkunder«, hvorfor betalingen i seks måneder – opsigelse eller ej – er nødvendig for at »drive en profitabel forretning«.

Teleankenævnet slår fast, at sagen – skåret ind til benet – handler om Hiper-kundens fortrydelsesret.

Derfor slår nævnet bl.a. ned på, at klageren alene har fremlagt dokumentation for, at den indgåede aftale blev opsagt den 21. december – 41 dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen.

Samtidig bemærker et enigt Teleankenævn, at Hiper havde oplyst om fortrydelsesfristen på 14 dage og kravet om betaling i bindingsperioden i ordrebekræftelsen, ligesom reglerne fremgår af de vilkår, som kunden godkendte ved oprettelsen af abonnementet.

Nævnet når på den baggrund frem til, at »klager hæfter for betaling af abonnementet i bindingsperioden«.

Hiper skilter i dag med hurtigt internet på en fiberforbindelse til priser fra 319 kr. om måneden. Overført betyder det, at sagen ender med at koste den kortvarige Hiper-kunde mere end 1.914 kr.