Dyrt at bygge kunstig intelligens: OpenAI fik 70 mia. kr. fra Microsoft, men skal bruge »mange flere«

Verdens lige nu mest ombejlede selskab, OpenAI, har tilsyneladende det hele: Banebrydende teknologi, kunder, og penge i banken efter en investering på 70 mia. kr. fra Microsoft tidligere i år.

Men selskabet giver ikke overskud, og det er virkelig dyrt at udvikle ny og bedre kunstig intelligens – hele vejen hen til den hellige gral: En computer med en generel intelligens ligesom et menneske - den bliver forkortet AGI.

Sådan lyder det fra Sam Altman, direktør for OpenAI, i et interview med Financial Times.

Konklusionen er, at der er brug for flere penge. Sam Altman forventer, at han skal rejse »mange flere penge« fra Microsoft og andre investorer og håber, at Microsoft er med på den idé.

»Der er lang vej igen og ret meget computerkraft, der skal bygges fra nu og til vi når AGI. Udgifterne til træning er enorme,« siger han.

OpenAI giver underskud lige nu, selvom indtægterne stiger fint. Udgifterne er nemlig meget høje, forklarer han.

På den tekniske front har OpenAI været i kamp med resten af techbranchen for at få fat på de rette chips fra Nvidia, som er designet til at køre de store AI-modeller. Den mest populære af dem, H100, koster 280.000 kr. pr. styk og har været meget svær at opdrive.

Men træning handler også om mennesker af kød og blod, der så for eksempel kan luge ud i problematiske svar fra ChatGPT og lede den kunstige intelligens på rette vej. OpenAI har tidligere ansat et større antal personer i Kenya til den opgave.

Da Microsoft i april investerede 70 mia. kr. i OpenAI, var det til en samlet værdiansættelse for selskabet på godt 200 mia. kr. Sammen med tidligere investeringer fra 2019 og frem i OpenAI gav det Microsoft ejerskab af næsten halvdelen af det lovende AI-selskab.

Et halvt år senere er OpenAI’s stjerne og potentiale vokset så meget hos investorerne, at selskabet nu arbejder med en værdiansættelse på 559 mia. kr. for nye investeringer og medarbejderaktier, har amerikanske medier rapporteret.

I dag er OpenAI især kendt for ChatGPT, men har for nyligt lanceret en række nye produkter, for eksempel muligheden for at lave sin egen chatbot ved at uploade dokumenter eller andre data, den så bruger viden fra. Teknologien fra OpenAI bliver også nu brugt i mange af Microsofts produkter.

Men faktisk har selskabet bare ét kerneprodukt, lød det fra Sam Altman.

»Disse forskellige produkter er ikke rigtigt vores produkt. Det er kanaler ind til vores eneste produkt, nemlig intelligens, magisk intelligens fra himlen,« sagde han.

De nye ’kanaler’ giver dog mulighed for at tjene penge på nye måder. For eksempel vil OpenAI åben en butik efter samme koncept som Apples App Store og Google Play. Så kan de bedste chatbots lavet af andre, men med OpenAI’s teknologi, få plads her, og OpenAI får så en andel af det, som chatbotten tjener hjem. Ganske ligesom Apple tager 30 pct. af de penge, der bliver betalt for apps.

Samtidig kunne OpenAI for nyligt melde, at der løbende sker fremskridt, så den kunstige intelligens bliver bedre og mere kraftfuld, men behovet for maskinkraft bliver mindre. Det er helt afgørende, ikke bare i OpenAI’s økonomi, men også mere generelt for samfundets brug af de store AI-modeller.

I dag er det nemlig dyrt alene i maskinkraft at drive ChatGPT og lignende tjenester, fordi det kræver store datacentre med de ganske dyre og efterspurgte chips fra Nvidia. Udover forbedringer i OpenAI’s egen teknologi – at der bliver brug for mindre regnekraft – så forventer Sam Altman også, at prisen på disse AI-chips falder.

Indtil nu har det nemlig været et marked, som Nvidia sad næsten enerådigt på. Det har gjort det tidligere lidt upåagtede chipselskab 8.300 mia. kr. værd, og efterspørgslen har været større end Nvidias produktion. Men der er en masse nyt på vej fra konkurrenterne, og priserne vil derfor med tiden falde på den nødvendige hardware, forklarede Sam Altman.