AI-selskab er blevet det nye, hotte håb: Investorer som Google og Amazon har skudt 50 mia. kr. ind

Hvis du ikke er Microsoft og satsede rigtigt med en investering i OpenAI – hvad gør du så?

I Silicon Valley er svaret blevet, at så investerer man i OpenAI’s konkurrent Anthropic. I hvert fald hvis du er en af de andre tech-giganter eller en investor, som ikke vil gå glip af de forventede gevinster ved nye landvindinger med kunstig intelligens.

Anthropic er blevet så ombejlet, at der med den seneste kapitalrunde nu er skudt 50,5 mia. kr. ind i selskabet, først og fremmest fra Amazon og Google, der tilsammen står for de 42 mia. kr. Det skriver New York Times, som har kigget nærmere på det brandvarme AI-selskab.

Værdien af Anthropic er med de seneste kapitalrunder sat til 104 mia. kr., på trods af at selskabet er knap tre år gammelt og sidste år havde 160 ansatte. Omsætningen pr. måned var ved udgangen af 2023 på 55 mio. kr., fortæller anonyme kilder i Anthropic.

At en række af de store venturekapitalfonde og to tech-giganter har skudt så mange milliarder i Anthropic handler selvsagt mere om, hvad selskabet potentielt kan blive til. Og en vigtig faktor er også frygten for aldrig at komme med på det buldrende AI-tog, lyder vurderingen.

OpenAI er som bekendt blevet en slags centrum for den brølende udvikling indenfor kunstig intelligens. Senest har OpenAI præsenteret Sora, en videogenerator, som ud fra nogle få ord kan skabe super-realistisk video, ikke bare i få sekunder ad gangen, men op til et minuts video.

Problemet for alle andre er, at Microsoft var tidligt ude og blev hovedinvestor i OpenAI, samt OpenAI’s primære teknologiske partner. Det er således computerkraft fra Microsofts datacentre, der driver de tunge AI-regnestykker hos OpenAI, og Microsoft har retten til at bygge OpenAI’s teknologi ind i Microsofts produkter, for eksempel Office-pakken.

Anthropic blev grundlagt af en stribe prominente medarbejdere fra OpenAI i 2021. De forlod OpenAI i protest over den retning, selskabet bevægede sig, med mere fokus på kommercielle muligheder, og mindre på at hjælpe hele menneskeheden. Det var i øvrigt den samme konflikt, der i november var ved at splitte OpenAI fuldstændigt ad.

Hos Anthropic forsøger man at lancere nye AI-produkter i et tempo, som ifølge selskabet selv er mere ansvarligt. Altså først når man er sikker på, at der ikke er skadelige bivirkninger for samfundet. Mens OpenAI har ChatGPT, står Anthropic bag Claude, som generelt har fået ros.

Blandt de første investorer i Anthropic finder man i øvrigt Sam Bankman-Fried, stifter af og direktør for kryptobørsen FTX, der viste sig at være økonomisk bundrådden. I dag sidder Sam Bankman-Fried i fængsel, dømt for bedrageri, og afventer den endelige udmåling af straffen. Men han havde samme forsigtige holdning til kunstig intelligens som dem, der stiftede Anthropic, og blev derfor involveret. FTX endte med at eje otte procent af Anthropic, som dengang var ret ukendt. I det gennemhullede konkursbo efter FTX kan det derfor vise sig, at investeringen i Anthropic vil være milliarder af kroner værd.

Samtidig giver det forventede salg af FTX-ejerandelen mulighed for, at nye investorer kan komme til fadet. Den seneste runde viste, at mange gerne ville investere, men ikke kunne være med på milliardniveau. Det endte derfor med, at en stor gruppe investorer blev slået sammen til ét selskab, der investerede fem milliarder kroner tilsammen.

Alt er dog ikke rosenrødt hos Anthropic, som i januar kom i søgelyset hos USA’s konkurrencemyndigheder på grund af Amazons og Googles store ejerandele. Hvis myndighederne når frem til, at tech-giganterne på den måde har fået for meget kontrol over den boomende AI-industri, kan investeringerne potentielt blive underkendt.

Ligesom OpenAI og Microsoft er Anthropic blevet teknisk koblet meget sammen med Amazon og Google, der begge driver store datacenterforretninger. Det var for eksempel et krav i aftalen med Amazon, at Anthropic skal bruge Amazons egenudviklede computerchip til AI-beregninger.