Google ChatGPT-konkurrent i problemer: Hvor er de hvide mænd blevet af?
En ny version af Googles AI-chatbot, Gemini, har meget svært ved at vise hvide mænd, selv når det er mest oplagt. Googles forsøg på at modvirke en generel bias til fordel for hvide mænd er nu endt »helt latterligt«, mener analytiker.
Googles store AI-satsning, chatbotten Gemini, er nu kommet i en ny og bedre version 1.5, som skal få Google tilbage i kampen mod OpenAI’s kæmpehit ChatGPT.
Men den nye chatbot har vist sig at have et problem: Det er næsten umuligt at få AI-modellen til at lave et billede, hvori der indgår en hvid mand. Det rapporterer en række personer på det sociale…



