Blev Facebooks forretningsmodel lige ulovlig i Europa? Her er de store dilemmaer i forsøget på at regulere tech-giganterne

Der landede 2,5 mia. kr. på bundlinjen den 1. januar. Samme beløb dagen efter. Det skete faktisk hver eneste dag i årets første tre måneder, hvis man jævner beløbet ud.

Alphabet-koncernen, der primært består af Google, kunne torsdag aften præsentere et rekordoverskud på 227 mia. kr. for årets første kvartal. Omsætningen lød på 592 mia. kr., en stigning på 12 pct. på et år.

Endnu et godt kvartal for en af de store tech-giganter. Men samtidig var det en rædselsuge for Google – og for Meta og Apple.

Hen over påske og i dagene efter blev alle tre selskaber nemlig enten slæbt i retten i store konkurrencesager, der potentielt kan få meget alvorlige konsekvenser, eller idømt milliardbøder. Eller begge dele.

Mark Zuckerberg har fået hele sin forretningsmodel med målrettede reklamer dømt ude af EU, og har fået en bøde oveni. Samtidig forsøger Meta-koncernen lige nu at forsvare sig i en sag på hjemmebane, som i værste fald kan føre til, at Facebook og Instagram bliver brudt op. Google risikerer at måtte sælge Chrome eller Android fra – eller begge dele. Google tabte også en ny sag om digitale annoncer. Apple fik en bøde på 3,7 mia. kr. for ikke at løsne grebet om, hvad en app-udbyder må fortælle sine kunder i App Store.

»Hvis du virkelig vil tjene penge, skal du finde et monopol, der ikke bliver reguleret,« har den amerikanske professor og tech-analytiker Scott Galloway haft som et lidt polemisk omkvæd i mange år.

Men efter årtier med en meget tilbagelænet politik over for tech-giganterne, især i hjemlandet USA, er der nu for alvor lyst til at regulere. Det store problem er: Hvordan? Det er nemlig slet ikke nemt.

Tag for eksempel sagen om Facebook. Her har EU-Kommissionen vurderet, at Facebook ikke lever op til reglerne i lovpakken Digital Markets Act, som er målrettet de helt store digitale platforme. Borgerne i Europa skal nemlig have mulighed for at sige nej til at blive profileret, altså at der bliver indsamlet en masse data om, hvad man for eksempel klikker på eller søger på. Det blev allerede forsøgt indført med cookie-reglerne fra 2011, for på de fleste hjemmesider er det cookies, som gør det muligt at samle digital information om de besøgende. Derfor skal vi stadig i dag klikke ja eller nej, når vi besøger en webside for første gang.

Men Facebook og mange andre tilsvarende platforme kræver jo, at man har oprettet sig som bruger og er logget ind. Derfor blev det et krav hos Facebook, at man også sagde ja. Det var den underliggende aftale: Du får tjenesten ’gratis’ – men du betaler med en masse oplysninger, så vi kan vise dig helt målrettede reklamer.

Da EU-politikerne med Digital Markets Act ville forsøge at fjerne nogle af de fordele, som tech-giganterne havde på markedet, blev den praksis også forbudt. Derfor tilbød Facebook, at EU-borgere i stedet for reklamer kunne betale 75 kr. om måneden. Men det er heller ikke godt nok, lød EU-Kommissionens afgørelse, som i onsdags førte til en bøde på 1,5 mia. kr.

Hele fundamentet under Facebooks forretning – som altid har haft mottoet, at der aldrig vil komme brugerbetaling – er altså gjort ulovligt. EU-borgerne skal have lov til at sige nej til digital sporing og profilering og stadig bruge Facebook gratis. Det betyder reklamer, som ikke er målrettede, og som derfor er langt mindre værd for Facebook og annoncørerne. Dermed kan Facebook potentielt blive tvunget til så at skulle vise langt flere reklamer til dem, der siger nej – hvilket så også kan tolkes som et dårligere produkt.