Truslen mod virksomhederne stiger og stiger: Sådan skal den nye, store EU-lov stoppe hullerne
Nye krav til højere it-sikkerhed er netop trådt i kraft. NIS2-reglerne er indført for at sikre samfundet og virksomhederne, efter at vi i årevis har høstet 'fredsdividenden' og ikke beskyttet os godt nok.
Det skal ikke være for nemt for russerne at skabe ravage i Danmark gennem ødelæggende hackerangreb eller kabelklipning.
Men der har været for mange svage led i kæden af virksomheder, som holder samfundet i gang. Derfor skal omkring 3.500 danske virksomheder nu leve op til en hel stribe nye krav om it-sikkerhed og beredskab fra EU, mere præcist NIS2-reglerne.



