Fortsæt til indhold

Tim Cook skal skiftes ud hos Apple – hvad sker der så?

Apples topchef gennem 14 år er blevet 65 år gammel og er gået i gang med en plan for at finde sin afløser, ifølge flere medier. I planerne for at finde en afløser kan Apples AI-problemer komme til at spille en rolle.

Tim Cook begynder efter 14 år som Apples topchef at gøre klar til at træde tilbage. Her er han fotograferet ved præsentationen af nye iPhones i september. Foto: Scanpix/Reuters/Manuel Orbegozo
Tech

Der er ingen hård bagkant. Og der er uenighed om, hvornår det sker i praksis. Men skriften på væggen er klar: Tim Cook er på vej til at udpege sin afløser som topchef for Apple.

Samtidig står Apple med et AI-problem. Og det kan også blive afgørende for, hvem der så skal afløse Tim Cook, når han – måske i foråret 2026 – stempler ud som topchef.

Få overblikket her.

1.

Tim Cooks afgang?

Endnu er der ingenting, der er meldt officielt ud. Tim Cook har selv understreget, at han gerne fortsætter i lang tid endnu, for eksempel i podcasten Table Manners i januar. Men han har aldrig været særlig konkret om sin fremtid, udover da han i et interview i 2021 sagde, at han ikke var topchef om 10 år.

Men lækage fra de ellers normalt meget lukkede Apple-kontorer har drypvis fortalt historien om, at arbejdet med at forberede et tronskifte er i fuld gang. Senest hos Financial Times i en historie, der modsat de andre historier af samme slags er ret konkret: Tim Cook vil træde tilbage i første halvår af 2026, ifølge flere centralt placerede kilder hos Apple, rapporterer den anerkendte finansavis.

Artiklens emner
It-industrien
Apple