Finans Tech

KÆRE LÆSER

I dag skal vi forbi både krig og gylle og bilulykker. Jeg dykker nemlig ned i et klassisk problem: At ny teknologi er lig med nye risici.

I de første år med passagerflyvning over Atlanten skulle man tegne en solid livsforsikring, før man begav sig ud på den farefulde færd.

Da biler blev billige nok og begyndte at fylde gaderne, fik vi også trafikuheld og dødsfald. I 1971 blev 1.213 mennesker dræbt i trafikken i Danmark.

Det store spørgsmål er altid, hvordan man så håndterer de nye problemer og farer, man opdager undervejs. Hvor længe de bliver ignoreret eller accepteret som en ærgerlig, men rimelig bivirkning i det store samfundsregnskab.

Luftfart og fly er i dag reguleret ned til mindste detalje – og det er blevet ekstremt sikkert at flyve. Vi har hævet sikkerheden i biler og på gaderne på alverdens områder. Med ny teknologi som seler og ABS-bremser, og med fartgrænser og færdselspoliti og klip i kørekortet.

I 2024 var tallet af trafikdræbte i Danmark faldet med 88 pct. til 145, i forhold til niveauet i 1971, selvom antallet af kørte kilometer var mere end fordoblet.

Nogle gange reagerer vi langsommere, fordi det er sværere at se konsekvenserne, sammenlignet med hvis et fly styrter ned, fordi en måge bliver suget ind i motoren.

I denne omgang valgkamp er sprøjtemidler og drikkevand kommet på forsiden. Men det vil tage årtier med langt flere restriktioner, før nedsivningen af sprøjtemidlerne er under kontrol, fordi det går så langsomt. Det er altså konsekvenserne af sprøjtning for længe siden – måske 1980’erne og 1990’erne – vi nu kan mærke.

Med til historien hører selvfølgelig, at udbredelsen af forskellige sprøjtemidler engang var en revolution, der gjorde det muligt at brødføde mange flere end tidligere.

Alt dette var egentlig bare en opvarmning til to historier fra nutiden, hvor vi også står som samfund og skal tage stilling: Skal vi bruge forsigtighedsprincippet og sige fuldt stop, før vi har mere styr på konsekvenserne? Er fordelene så store, at vi må leve med ulemperne og forsøge at tilpasse os?

Første eksempel er ikke fra den digitale verden, men fra landbruget. Vi skal til Vendsyssel, til den lille by Smidstrup, hvor firmaet SkyClean har bygget verdens største pyrolyseanlæg. Konceptet er udviklet af Henrik Stiesdal, som tidligere har spillet en nøglerolle i den danske succes med vindmøller.

Og ligesom med sprøjtemidler – eller brugen af insektgiften DDT mod malariamyg – er SkyClean og pyrolysekonceptet som udgangspunkt en positiv historie.