Tech-giganterne fyrer løs på grund af AI – er tiden også kommet til store fyringsrunder i Danmark?
Analyse: Der bliver skåret 10.000-vis af job hos de store amerikanske tech-selskaber. Er det et forvarsel om, hvad kunstig intelligens vil betyde for Danmark - eller er det en særlig situation for tech-giganterne?
Fra 1. maj begynder fyresedlerne at rulle. Hele 8.000 styk, hvilket svarer til, at hver tiende medarbejder hos Meta nu skal finde et nyt arbejde.
Og forklaringen er den efterhånden sædvanlige: Kunstig intelligens. Det kom frem i går, da interne memoer fra Meta blev lækket. 6.000 ubesatte stillinger skal heller ikke genbesættes.
Samme dag kunne Microsoft…

