Fortsæt til indhold

AI-agenterne kommer - og du får en masse digitale medarbejdere, du skal styre

Næste ryk i AI-teknologien er begyndt at brede sig. Fremover skal vi alle til at forholde os til AI-agenter, som vi kan sætte i gang med at klare vores arbejde. Men der er også alvorlige faldgruber.

26-årige Charles Maddock har skabt browseren Strawberry, hvor AI-agenter er indbygget. Det er en af de nyheder, som har gjort det nemt at komme i gang med AI-agenter, selvom man ikke er ret teknisk. Foto: PR
Tech

Du kan lige så godt vænne dig til tanken: AI-agenterne kommer. Og de bliver en del af din hverdag.

Tre et halvt år efter lanceringen af ChatGPT, er et nyt markant skift i gang. I stedet for at vi kun bruger AI-chatbots til at give os svar på spørgsmål, eller skabe AI-video, kan vi nu få AI-agenter til at løse opgaver for os.

»Mange tror stadig, at kunstig intelligens og AI-agenter er ChatGPT. Mange har ikke fået øjnene op for, hvor langt vi er kommet med AI-agenter. Det er en teknologi, som virkelig har taget et kvantespring. Det åbner for helt nye måder at arbejde på,« siger Anders Bæk, der er AI-ekspert og lever af at hjælpe virksomheder med at bruge AI-værktøjer.

I dag er det Anthropics Claude Cowork, der er den nye stjerne i byen, selvom OpenAI også hurtigt kom på banen med et modsvar, Codex.

Begge dele er software, man skal installere på sin computer, og så kan man sætte dem i gang med at løse opgaver, når man har betalt for et abonnement.

Anders Bæk giver nogle eksempler på, hvordan han selv bruger AI-agenterne til de daglige gøremål.

Artiklens emner
Kunstig intelligens
It-industrien